Afvisning af midlertidig invalidepension for praktiserende læge

Sagen drejer sig om en praktiserende læge, der klager over Lægernes Pensionskasses afvisning af at udbetale midlertidig invalidepension for perioden 1. oktober til 30. november 2011.

Sagens omstændigheder

Klageren, født i 1954, blev sygemeldt i oktober 2010 på grund af depression og stress. Hun genoptog arbejdet i juli 2011 på reduceret tid og arbejdede i oktober og november 2011 16 timer ugentligt. Klageren anførte, at hendes reelle arbejdsindsats var 8-10 timer effektivt arbejde om ugen på grund af hukommelses- og koncentrationsbesvær. Hun var fritaget for akutte konsultationer og administrativt arbejde.

Pensionskassen bevilgede invalidepension fra april til september 2011. Selskabet afviste at forlænge udbetalingen af invalidepensionen efter den 30. september 2011, da de vurderede, at klagerens erhvervsevne ikke længere var nedsat til 1/3 eller derunder.

Parternes argumenter

• Klageren argumenterede for, at hendes erhvervsevne var nedsat til mindre end 1/3, selvom hun arbejdede 16 timer om ugen, da hendes effektive arbejdsindsats var lavere.
• Lægernes Pensionskasse fastholdt, at klageren ikke havde godtgjort, at hendes erhvervsevne var nedsat i tilstrækkelig grad, idet hun arbejdede 16 timer om ugen.

Dokumentation

Nævnet har lagt vægt på en speciallægeerklæring af 27. september 2011, hvoraf det fremgår, at klageren fortsat var påvirket funktionsmæssigt med nedsat arbejdstempo og nedsat arbejdskapacitet. Det fremgår også af pensionsregulativets § T7, at retten til invalidepension er betinget af, at erhvervsevnen er nedsat til 1/3 eller derunder.

Ankenævnet fandt, at klagerens erhvervsevne i perioden fra den 1/10 til den 30/11 2011 var nedsat i dækningsberettigende grad.

På baggrund heraf bestemte nævnet, at Lægernes Pensionskasse skulle udbetale invalidepension til klageren for den pågældende periode med tillæg af renter efter Forsikringsaftaleloven § 24.