Nordea Pension: Ophør af invalidepension og præmiefritagelse

Klageren havde en individuel pensionsordning med dækning ved tab af erhvervsevne i Nordea Pension og klagede over, at selskabet havde standset udbetalingerne af invalidepension og præmiefritagelse pr. 1/11 2011.

Sagens baggrund

Selskabet havde tidligere bevilget præmiefritagelse og invalideydelser i flere perioder, senest fra 17/8 2004 til 1/11 2011. Selskabet standsede udbetalingerne med henvisning til manglende lægefaglig dokumentation for, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen.

Pensionsordningen gav ret til halv præmiefritagelse og halve ydelser ved erhvervsevnetab mellem 1/2 og 2/3, og fulde ydelser ved et erhvervsevnetab på mindst 2/3. Der var en karenstid på 3 måneder.

Klageren, født i 1963, er uddannet civiløkonom og har en HD i organisation og ledelse. Hun har haft ledende stillinger inden for detailhandelen.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at hun var blevet førtidspensioneret i det offentlige i september 2009. Hun fremhævede, at hun havde forsøgt arbejde, deltaget i offentlige kurser, været indlagt til behandling, afprøvet på afklaringscenter, undersøgt af psykiatere fem gange og været hos forskellige terapeuter/psykologer samt en neuropsykolog. Hun mente, at alle speciallægeerklæringer, vurderinger og afprøvninger konkluderede, at hun ingen erhvervsevne havde, og at prognosen var meget dårlig. Hun anførte, at hendes situation havde været status quo i de sidste fire år.

Selskabets argumenter

Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte, at der ikke var lægefaglig dokumentation for en generel erhvervsevnenedsættelse på halvdelen eller mere. Selskabet fandt klagerens vurdering af, at hendes helbredstilstand var uændret gennem flere år, uforenelig med speciallægeerklæringer. Selskabet påpegede diskrepans mellem det beskrevne funktionsniveau og aktivitetsniveau, idet klageren klarede svære beslutninger i hjemmet, den fælles økonomi og læste mange bøger. Selskabet bemærkede også, at klageren i 2009 havde udgivet en bog baseret på egne erfaringer og interviews. Selskabet anførte, at klageren klarede spørgeskemaer og prøver ved den psykologiske undersøgelse påfaldende hurtigt og uden kognitive vanskeligheder. Selskabet anførte, at klagerens funktionsniveau ikke var foreneligt med diagnosen neurastheni, og at der ikke var noget objektivt psykisk ved de helbredsmæssige undersøgelser. Selskabet hæftede sig ved, at klageren ikke på noget tidspunkt havde været i medicinsk behandling.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at hendes generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, vurderet i henhold til forsikringsbetingelserne. Nævnet lagde vægt på, at kommunens bevilling af førtidspension, uden at klageren reelt havde været relevant arbejdsprøvet, ikke ændrede herpå.

Nævnet fandt samlet set ikke anledning til at kritisere, at selskabet havde standset de helbredsbetingede ydelser og bevilling af præmiefritagelse pr. 1/11 2011.

Herefter bestemte nævnet, at klageren ikke fik medhold.