Afgørelse vedrørende erstatning for stjålne smykker efter indbrud

Klageren havde en familieforsikring hos Alm. Brand Forsikring A/S og klager over erstatningens størrelse efter et indbrud den 9. december 2010, hvor der blev stjålet smykker.

Sagens omstændigheder

Klageren anmeldte indbruddet til Alm. Brand Forsikring A/S og fremsatte krav om erstatning for de stjålne smykker. Klageren fremlagde fotos af smykkerne, men selskabet mente ikke, at disse var tilstrækkelige til at fastslå smykkernes ægthed, karat og værdi. Klageren fremlagde efterfølgende et visitkort med et beløb på 97.000 kr. noteret på bagsiden samt en udtalelse om rengøring af smykker. Selskabet afviste, at disse bilag kunne sandsynliggøre smykkernes værdi. Endvidere fremlagde klageren en værdievaluering fra en guldsmed, der var baseret på klagerens egen beskrivelse af smykkerne.

Alm. Brand tilbød en skønsmæssig erstatning på 26.900 kr., men klageren mente, at dette beløb ikke var tilstrækkeligt til at dække tabet af smykkerne.

Parternes argumenter

Klageren argumenterede for, at forsikringsselskabet havde været negativt indstillet fra starten, og at taksatoren allerede kendte værdien af de stjålne genstande. Klageren anførte, at han havde fremlagt billeder af smykkerne samt et serviceark, der angav smykkernes karat. Han mente, at den tilbudte erstatning ikke var tilstrækkelig til at erstatte de stjålne smykker.

Alm. Brand fastholdt, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for smykkernes værdi. Selskabet henviste til, at de fremlagte fotos ikke viste smykkernes ægthed, karat og værdi, og at de øvrige bilag ikke kunne sandsynliggøre smykkernes værdi. Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne, hvoraf det fremgår, at sikrede skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at han/hun har haft de beskadigede eller stjålne genstande, og at alder og genanskaffelsespriser er som oplyst. Selskabet anførte, at såfremt sikrede ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre sit krav, kan Alm. Brand afvise at yde erstatning eller fastsætte erstatningen efter et skøn.

Nævnet finder, efter en gennemgang af sagen og de fremlagte bilag, at det ikke er bevist, at klageren har krav på yderligere erstatning. På det foreliggende grundlag kan nævnet således ikke kritisere selskabets afgørelse.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.