Sag om erstatning for stjålne smykker: Uenighed om dokumentation og værdiansættelse

Klageren havde en familieforsikring hos Alm. Brand Forsikring A/S og klager over størrelsen af den udbetalte erstatning efter et indbrudstyveri af kontanter og smykker.

Sagens omstændigheder

• Selskabet udbetalte 301.027 kr. i erstatning.
• Selskabet begrundede erstatningssummen med, at visse smykker var skønsmæssigt vurderet, da klageren ikke havde dokumenteret karat, vægt eller ægthed.
• Guldmønterne var ligeledes skønsmæssigt vurderet pga. manglende dokumentation.
• Selskabet oplyste, at de smykker, klageren havde dokumenteret eller sandsynliggjort, var erstattet ud fra nypris fratrukket eventuel genleveringsrabat.
• Vedrørende kontanter dækkede forsikringen maksimalt 18.000 kr., hvilket var udbetalt.
• Selskabet tilbød at genvurdere kravet, hvis klageren fremsendte yderligere vurderinger eller regninger.

Parternes argumenter

• Alm. Brand Forsikring A/S anførte, at erstatningen var fastsat korrekt ud fra de fremlagte oplysninger og forsikringsbetingelserne. De bestred ikke, at klageren havde haft smykkerne, men anførte, at dokumentationen for smykkernes karat, vægt og ægthed var mangelfuld.
• Klageren anførte, at selskabet tidligere havde tilkendegivet at stole på hendes oplysninger, og at der ikke var grund til at betvivle kvaliteten af de stjålne smykker. Hun henviste til vurderinger fra en guldsmed og House Center, som ifølge klageren havde modtaget enslydende oplysninger. Klageren fremhævede, at de arvede smykker var fra en tid, hvor platin var almindeligt, og guldsmykkerne var fra omkring 1959 og i 14 karat guld.

Dokumentation

• Nævnet blev forelagt et foto af klagerens smykker.
• Forsikringsbetingelserne, hvoraf det fremgår, at forsikringstager skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre at vedkommende har haft de stjålne genstande, samt alder og genanskaffelsespris.

Nævnet finder, at forsikringstageren ikke har sandsynliggjort størrelsen og rigtigheden af sit erstatningskrav. På det foreliggende grundlag kan nævnet ikke pålægge selskabet at udbetale yderligere erstatning.

Nævnet bemærker, at afgørelsen er truffet på skriftligt grundlag, og at en nærmere bevisførelse om smykkerne eventuelt kan føre til et andet resultat ved domstolene.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.