Topdanmark Forsikring A/S – Afvisning af dækning for revner i facadebeklædning

Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager mod Topdanmark Forsikring A/S vedrørende afvisning af dækning for revner i husets facadebeklædning af træ under en ejerskifteforsikring.

Sagens omstændigheder

• Ejendommen er opført i 1996, og klageren overtog den 1/3 2003.
• En tilstandsrapport fra 6/2 2003 nævnte intet relevant for sagen.
• Klageren har anført, at sprækkerne har betydning for prisfastsættelsen, og at en tømrermester har konstateret manglende afstandslister mellem vindpap og yderbeklædning, hvilket ifølge tømrermesteren er årsagen til sprækkerne.
• Klageren har fremlagt dokumentation for forværring af sprækkerne siden 2008.
• Topdanmarks taksator erkendte forværringen, men mente ikke, at sprækkerne udgjorde en skade, medmindre de førte til skader bag beklædningen. Taksator mente ikke, at manglende afstandslister var afgørende.
• Klageren har indhentet en udtalelse fra Rockwool, der angiver, at afstandslister skal monteres, når yderbeklædningen består af brædder med not og fer.
• Topdanmark fastholdt afvisningen med begrundelsen, at taksator ikke havde konstateret en bygningsskade, men blot at træet havde trukket sig lidt fra hinanden.

Parternes argumenter

• Klageren: Hævder, at sprækkerne er blevet væsentligt forværret, og at de manglende afstandslister er årsagen til skaden. Hun henviser til en ejendomsmæglers vurdering af, at sprækkerne har betydning for ejendommens værdi.
• Topdanmark: Anfører, at der ikke er tale om en bygningsskade i ejerskifteforsikringens forstand, da der ikke er konstateret brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelse, ødelæggelse eller andre fysiske forhold, der nævneværdigt nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed. Selskabet henviser til, at træets bevægelser skyldes temperatursvingninger og luftfugtighed, og at de opståede revner ikke er usædvanlige. De mener heller ikke, at manglende afstandslister er et ulovligt forhold i henhold til Bygningsreglement for småhuse fra 1985 (BR-S-85).

Ankenævnet fandt, at det på det foreliggende grundlag ikke var bevist, at de anmeldte forhold omkring facadebeklædningen, herunder det manglende af afstandslister, udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Nævnet bemærkede desuden, at klageren ikke havde dokumenteret, at der ikke kunne opnås dispensation fra de gældende regler på opførelsestidspunktet. Derfor kunne nævnet heller ikke kritisere selskabets afvisning af dækning i medfør af forsikringens udvidede dækning om ulovlige bygningsindretninger.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.