Klage over retshjælpsdækning: Fordeling af omkostninger i sag om bopæl og samvær

Sagen drejer sig om en forsikringstagers retshjælpsforsikring hos Købstædernes Forsikring G/S. Forsikringstageren klager over, at selskabet kun har betalt halvdelen af advokathonoraret i forbindelse med en ankesag.

Sagens baggrund

Forsikringstageren havde anlagt en sag ved byretten vedrørende bopæl og samvær. Byretten delte salæret, således at Statskassen og Købstædernes Forsikring hver betalte halvdelen. Forsikringstageren ankede byrettens dom til landsretten.

Forinden landsretssagen søgte forsikringstagerens advokat Civilstyrelsen om fri proces. Civilstyrelsen afviste ansøgningen for så vidt angik bopælsspørgsmålet, da dette var dækket af retshjælpsforsikringen. Ansøgningen om fri proces for samværsspørgsmålet blev ligeledes afvist, da Civilstyrelsen ikke fandt rimelig grund til at føre proces på dette punkt.

Købstædernes Forsikring meddelte, at de alene ville dække 50% af omkostningerne, da de skønsmæssigt vurderede, at sagen kun for 50% vedrørte bopæl.

Parternes argumenter

Klagerens advokat anførte, at landsretssagen stort set udelukkende drejede sig om bopæl, og at forsikringsselskabet ikke havde grundlag for at skønsmæssigt vurdere, at sagen kun for 50% vedrørte bopæl. Advokaten fremhævede, at byrettens fordeling af omkostningerne ikke var retledende for landsretssagen, da der var omfattende drøftelser om samværsspørgsmålet i byretten.

Selskabet fastholdt, at de med rette alene havde dækket halvdelen af salæret for landsretssagen. De henviste til, at Civilstyrelsen havde afvist fri proces for samværsspørgsmålet, og at de skønsmæssigt havde vurderet, at halvdelen af advokatens arbejde vedrørte bopælsspørgsmålet. Selskabet henviste desuden til, at de ikke har pligt til at dække bopælssager, og at dækningen derfor var kulant.

Nævnets afgørelse

Ankenævnet fandt, at Købstædernes Forsikring var berettiget til skønsmæssigt at yde halv dækning i forbindelse med behandlingen af sagen ved landsretten. Dette skyldtes, at ankesagen både vedrørte bopæl og samvær, og retshjælpstilsagnet alene dækkede bopælsspørgsmålet.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.