Afslag på retshjælpsdækning efter personskade i vandrutsjebane

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at Privatsikring har afvist at give forhåndstilsagn om retshjælpsdækning til en påtænkt retssag mod en forlystelsespark. Klageren kom til skade i forlystelsesparkens vandrutsjebane, da hun blev påkørt bagfra af en anden bruger.

Klagerens påstande og argumenter

• Klageren gør gældende, at forlystelsesparken er erstatningsansvarlig for den skade, hun pådrog sig den 13. juli 2008 ved benyttelse af vandrutsjebanen.
• Forlystelsesparken er en professionel erhvervsudøver og har pligt til at sikre, at forlystelser er forsvarligt indrettet.
• Vandrutsjebanen er en ikke ufarlig indretning, og forlystelsesparken er forpligtet til at have øget opsyn.
• Der var ikke opsyn eller lysregulering ved vandrutsjebanen på skadestidspunktet.
• Forlystelsesparken har handlet culpøst ved ikke at instruere brugerne tilstrækkeligt og ved ikke at indføje sikkerhedsindretninger.
• Forlystelsesparken kan ikke fraskrive sig ansvaret ved blot at opsætte et skilt om, at man skal vente til bassinet er frit.
• Der er årsagssammenhæng mellem forlystelsesparkens undladelse af at sørge for en forsvarlig indretning og klagerens tilskadekomst.

Selskabets påstande og argumenter

• Selskabet afviser at give forhåndstilsagn om retshjælpsdækning, da klageren ikke har rimelig grund til at føre proces, jf. forsikringsbetingelsernes § 5, stk. 1.
• Klageren kan ikke løfte bevisbyrden for, at forlystelsesparken har handlet ansvarspådragende.
• Der er ikke sikret bevis i form af vidner, der kan bekræfte klagerens udlægning af begivenhederne.
• Resultater i tidligere retssager tilsiger, at der formentlig ikke kan gøres et erstatningsansvar gældende over for forlystelsesparken.
• Et eventuelt erstatningskrav vil formentlig ikke kunne gennemføres, hvis forlystelsesparken kan bevise, at klageren ikke har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at rette krav mod den mand, der påkørte hende.
• Klageren har ved at bruge vandrutsjebanen accepteret en form for risiko.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at en retssag på det oplyste grundlag ville føre til et gunstigt resultat. Derfor kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde afvist at give forhåndstilsagn om retshjælpsdækning. Klageren fik derfor ikke medhold.