Sag om beregning af méngodtgørelse og renter ved ulykkesforsikring

Sagen drejer sig om en klage over størrelsen af en udbetalt erstatning fra Tryggingarfelagid Føroyar i forbindelse med en ulykkesforsikring. Klageren kom til skade i et trafikuheld i 2003, og Arbejdsskadestyrelsen fastsatte hans méngrad til 30 % i 2011.

Parternes argumenter

• Klageren argumenterede for, at erstatningen skulle beregnes på baggrund af forsikringssummen på stationærtidspunktet, og at pengene skulle opdateres til nutidsværdi.
• Selskabet fastholdt, at erstatningen skulle beregnes ud fra forsikringssummen på ulykkestidspunktet, som angivet i forsikringsbetingelserne.

Selskabets redegørelse for sagsforløbet

• Skaden skete i 2003, og forsikringssummen var 800.000 kr. for 100 % invaliditet.
• Arbejdsskadestyrelsen vurderede invaliditeten til 30 %.
• Selskabet udbetalte 312.000 kr. (30 % af 800.000 kr. + 30 % af 240.000 kr.).
• Sagsbehandlingen trak ud, fordi sagen lå hos Arbejdsskadestyrelsen i lange perioder.
• Klageren gjorde i 2010 opmærksom på en skade på tommelfingeren, som efterfølgende blev vurderet til yderligere 5 % invaliditet.

Sekretariatets bemærkninger

• Sekretariatet bad selskabet forholde sig til rentespørgsmålet, jf. Forsikringsaftaleloven § 24, idet Arbejdsskadestyrelsens afgørelse i 2009 lå næsten et år efter modtagelsen af speciallægeerklæringen.
• Sekretariatet bemærkede, at selskabet allerede i 2004 blev oplyst om skaden på klagerens tommelfinger.

Selskabets svar

• Selskabet havde ikke udbetalt renter, men ville overføre renter på 2.500,54 kr. svarende til 1 % årligt under Nationalbankens diskonto fra 14 dage efter speciallægeerklæringen i 2008.
• Selskabet mente ikke, at der skulle betales renter af erstatningen for tommelfingeren, da de først blev gjort opmærksom på skaden i 2010.
• Selskabet mente heller ikke, at der skulle betales renter af tillægserstatningen, da klageren først havde ret til denne, da det varige mén var 30 % eller derover.

Klagerens yderligere anbringender

• Klageren anførte, at skaden på tommelfingeren skete samtidig med skaden på benet, og at han havde nævnt tommelfingerskaden for speciallægen.
• Klageren havde ikke fået tilsendt speciallægeerklæringen og troede, at tommelfingerskaden var medregnet i den første afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen.

Nævnet fandt, at selskabet skulle udbetale dobbelt tillægserstatningsbetaling med fradrag af den allerede udbetalte méngodtgørelse, tillagt renter fra den 6/5 2010 i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24. Nævnet begrundede afgørelsen med, at forsikringsbetingelsernes formulering om tillægserstatning var uklar, og at en sådan uklarhed som udgangspunkt måtte komme selskabet til skade.