Sag om renteberegning ved udbetaling af erstatning for varigt mén efter piskesmæld

Klageren havde en privattegnet ulykkesforsikring samt en arbejdsgiverbetalt ulykkesforsikring hos Nykredit Forsikring A/S. Sagen drejede sig om beregning af renter i forbindelse med udbetaling af erstatning for varigt mén efter et færdselsuheld. Klageren var utilfreds med Nykredit Forsikring A/S's renteberegning både i forhold til ulykkesforsikringen og erstatningen fra modpartens ansvarsforsikring.

Sagens omstændigheder

Klageren anmeldte den 31. januar 2008 til selskabet, at hun den 19. september 2007 havde været udsat for et ulykkestilfælde, hvor hun som passager i en bil fik et piskesmæld ved en hård opbremsning. Selskabet afviste dækning den 9. april 2008 med henvisning til manglende årsagssammenhæng, da der ikke var konstateret straks- eller brosymptomer.

Klageren gjorde selskabet opmærksom på, at hendes andet forsikringsselskab havde anerkendt skaden og fastsat en méngrad. Klageren indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring, som forelagde sagen for Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen vurderede først, at méngraden var under 5 %, men ændrede senere vurderingen til 5 %.

Parternes argumenter

Klageren mente, at renterne skulle beregnes fra et tidligere tidspunkt, idet Nykredit Forsikring A/S burde have kunnet fastsætte méngraden tidligere på baggrund af en funktionsattest fra 2008. Hun henviste til Forsikringsaftaleloven § 24 og Erstatningsansvarsloven § 16 og anførte, at Nykredit Forsikring A/S's afvisning af sagen på et fejlagtigt grundlag ikke burde udskyde renteforpligtelsen.

Nykredit Forsikring A/S anførte, at renterne var beregnet korrekt, idet de var beregnet fra det tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen havde de nødvendige oplysninger til at fastsætte méngraden. Selskabet henviste til, at selvom de oprindeligt havde afvist sagen på grund af manglende årsagssammenhæng, ville en tidligere speciallægeerklæring ikke have ført til udbetaling, da der kræves en méngrad på mindst 5 % for at opnå erstatning for varigt mén.

Nævnet fandt efter en gennemgang af sagen, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets udbetaling af renter fra det tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen modtog udtalelsen fra klagerens læge. Derfor fik klageren ikke medhold.