Afgørelse om afslag på dækning for tab af erhvervsevne for selvstændig landmand med leddegigt

Sagen drejer sig om en selvstændig landmand, der har en livsforsikring i Topdanmark Forsikring A/S. Han klager over, at selskabet har afvist at yde dækning for tab af erhvervsevne. Selskabet henviser til, at klagerens erhvervsevne ikke er nedsat med 2/3, som er et krav ifølge forsikringsbetingelserne for at få udbetaling ved tab af erhvervsevne.

Sagens omstændigheder

• Klageren er født i 1962 og har arbejdet som selvstændig landmand siden 1988.
• Han blev i 2007 diagnosticeret med leddegigt og har siden omlagt sin landbrugsvirksomhed fra mælkeproduktion til planteavl og lidt kødkvæg.
• Klageren har fået bevilget fleksjob på 15 timer om ugen i sin egen virksomhed.
• Kommunen vurderer, at klagerens arbejdsevne er varigt nedsat til mindst halvdelen i forhold til ethvert erhverv.
• En speciallæge i reumatologi vurderede i 2010, at klageren var mere end 2/3 arbejdsufør.
• Selskabet har afvist at yde dækning med henvisning til en lægekonsulents vurdering om, at klageren fortsat arbejder i landbrug samt i eget hus og have, hvilket indikerer, at han vil kunne klare et ikke ledbelastende arbejde og dermed må have mindst 1/2 af sin erhvervsevne i behold.

Parternes argumenter

• Klageren mener, at selskabet skal udbetale invaliderente fra anmeldelsestidspunktet, da hans tilstand ikke er blevet bedre siden tidligere speciallægeerklæringer, der vurderede hans arbejdsevne til max. 1/3 af normal.
• Selskabet fastholder, at klageren ikke har et erhvervsevnetab på mindst 2/3, særligt henset til, at han i det konkrete fleksjob er i stand til at arbejde ca. 3 timer om dagen. Selskabet mener også, at klageren ikke er optimalt behandlet, og at hans erhvervsevne formodentlig vil kunne blive bedre med en anden type behandling.

Yderligere oplysninger

• Der er indhentet en speciallægeerklæring i 2011, hvor speciallægen bemærker en væsentlig diskrepans mellem klagerens angivelser af funktionsnedsættelse og de objektive fund ved undersøgelsen. Speciallægen mener desuden, at klageren ikke er medicinsk optimalt behandlet, og at intensivering af behandlingen med stor sandsynlighed vil kunne medføre øget erhvervsevne.
• Klagerens repræsentant bemærker, at der er uoverensstemmelser mellem det, hvad klageren siger, og det, hvad speciallægen vurderer, og at det kunne skyldes den medicinske behandling, som klageren fik 10 dage før undersøgelsen.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at hans erhvervsevne var nedsat med 2/3 af den fulde erhvervsevne på det foreliggende grundlag. Derfor kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde dækning. Klageren fik derfor ikke medhold.