Nordea Pension: Afvisning af præmiefritagelse og invalideydelse ved tab af erhvervsevne

Sagen drejer sig om en forsikret, der har en firmapensionsordning med dækning ved tab af erhvervsevne i Nordea Pension. Klageren er født i 1950 og har arbejdet som kunderådgiver/skadebehandler i forsikringsbranchen siden 1972. Hun klager over selskabets afvisning af at yde præmiefritagelse og udbetale invalideydelse.

Selskabet afviste at yde forsikringsdækning, da de vurderede, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Selskabet henviste desuden til, at kravet var anmeldt senere end 1 år efter, at klageren fik kundskab om de omstændigheder, der begrunder kravet, jf. Forsikringsaftaleloven § 6.

Klageren ansøgte i slutningen af november 2009 om præmiefritagelse og udbetaling ved tab af erhvervsevne. En lægeattest fra februar 2010 angav, at klageren havde været sygemeldt med stress siden marts 2005 og havde modtaget psykologhjælp. Det fremgik også, at klageren arbejdede 3 timer dagligt, 4 dage om ugen.

Selskabet modtog yderligere lægelige og kommunale oplysninger. En statusattest fra juni 2005 beskrev klagerens langsomme fremgang og behandling hos psykolog. En psykolog beskrev i juli 2005, at klageren led af stressnedbrud og udbrændthed, og at hun ikke ville kunne vende tilbage til sin funktion som fuldtidsarbejdende kunderådgiver. Kommunens ressourceprofil fra oktober 2005 vurderede, at klagerens funktionsindskrænkninger var en barriere for at vende tilbage til sit tidligere arbejdsområde, og at revalideringsmuligheder ikke var realistiske.

En statusattest fra januar 2006 angav, at klageren arbejdede 2 1/4 time 4 dage om ugen med rutinepræget kontorarbejde. Klageren blev ansat i fleksjob som kontorfunktionær fra april 2006 med en ugentlig arbejdstid på 12 timer og et kommunalt løntilskud på 2/3.

Selskabet indhentede en psykiatrisk speciallægeerklæring i september 2010, som konkluderede, at klageren havde haft en stressudløst tilstand for 5 år siden, der opfyldte kriterier for depressiv episode. Speciallægen skønnede, at denne tilstand havde haft en væsentlig indflydelse på hendes erhvervsevne.

Klageren anførte, at Nordea skulle anerkende, at hendes erhvervsevne er nedsat med mere end 50 %, og at hun derfor er berettiget til præmiefritagelse og invalidepension.

Selskabet fastholdt, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. Selskabet anførte, at kommunens afgørelse om fleksjob ikke er afgørende for deres vurdering, da kommunen vurderer arbejdsevnen med udgangspunkt i ressourceprofilens 12 elementer, hvor helbredet kun udgør det ene element.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets vurdering af klagerens generelle erhvervsevne. Selvom klagerens erhvervsevne var nedsat, fandtes det ikke godtgjort, at den generelle erhvervsevne på ansøgningstidspunktet eller herefter var nedsat med mindst halvdelen i forsikringsbetingelsernes forstand. Derfor kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde præmiefritagelse og udbetale invalideydelse. Klageren fik derfor ikke medhold.