Sag om afvist dækning for vandskade efter åbentstående tagvindue

Klageren havde en villaforsikring i Tryg Forsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist at dække en vandskade på gulvet i hans ejendom.

Sagens omstændigheder

Klageren forklarede, at et tagvindue var blæst op under en storm og et kraftigt skybrud, hvilket resulterede i vandskade på gulvet. Skadedatoen blev angivet som den 28. juli 2010.

Tryg Forsikring afviste dækning, da de mente, at klageren ikke havde bevist, at der var sket en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Selskabet anførte, at klageren ikke havde oplyst en præcis skadedato, hvilket gjorde det umuligt at undersøge påstanden om storm eller skybrud. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 22 om bevisbyrden.

Klageren anførte, at Tryg først havde accepteret skaden, men senere fortrudt. Han mente, at en taksator havde haft til formål at fjerne Trygs ansvar. Klageren påpegede, at der var målt store nedbørsmængder og stærk blæst på skadestidspunktet.

Tryg anførte, at selvom der kunne have været skybrud, var et åbent vindue ikke en naturlig åbning, og at skaden derfor ikke var dækket under skybrudsdækningen. Selskabet anførte desuden, at der ikke var påvist stormskade på vinduet, hvilket var en betingelse for dækning af en efterfølgende vandskade.

Klageren fremhævede, at han havde ringet til Tryg og fået at vide, at skaden var dækket, og at han derfor havde indhentet tilbud på reparation. Han anførte, at vinduet sandsynligvis havde stået på klem og ikke åbent for ventilation, og at det krævede ekstreme vindstød og store nedbørsmængder for at forårsage skaden. Klageren mente, at Tryg bevidst undgik at undersøge vejrforholdene på den oplyste dato.

Tryg fastholdt, at skaden ikke var dækket, da der ikke var tale om vandindtrængen gennem naturlige utætheder eller åbninger. Selskabet oplyste, at taksator havde bekræftet, at klageren havde oplyst, at der ikke var sket skade på vindue eller tag.

Nævnet fandt, at vandskaden skyldtes regn, der var kommet ind gennem et åbentstående vindue. Nævnet kunne ikke kritisere, at selskabet på dette grundlag havde afvist dækning, da der ikke forelå en dækningsberettigende skade på den forsikrede ejendoms gulv. Nævnet fandt heller ikke bevist, at selskabet havde givet et bindende dækningstilsagn til klageren.

Som følge heraf fik klageren ikke medhold.