Sag om skyldfordeling ved færdselsuheld i forbindelse med igangsætning fra vejkant

Klageren har en motorkøretøjsforsikring i If Skadeforsikring og klager over, at selskabet har fastslået, at han er fuldt skyldig i et færdselsuheld den 11. december 2010. Selskabet begrunder skyldfordelingen med henvisning til gældende praksis.

Klagerens argumenter

• Klageren anfører, at han i lav hastighed drejede ud på kørebanen for at undgå en snedrive, og at banen var fri bagud.
• Han mener, at modparten, der kom i et venstresving, accelererede og ikke så ham på grund af blændende modlys.
• Klageren fremhæver, at skadens længde indikerer, at han befandt sig i kørebanens længderetning ved sammenstødet.
• Han mener, at modparten kørte uforsigtigt i forhold til de aktuelle lysforhold og ikke tog højde for det manglende overblik.
• Klageren bestrider, at han svingede ud foran modparten, men at han var fuldt placeret på vejen.
• Han mener, at modparten burde have holdt afstand og tilpasset hastigheden efter forholdene.

Selskabets argumenter

• Selskabet henviser til, at klageren foretog et orienterende stop ved vejkanten og derefter kørte ud fra et busstoppested med snebunker foran.
• Selskabet anser situationen for at være en D5-situation ifølge RA-regresaftalen, hvor kollision ved udsving fra parkering giver fuld skyld til den part, der foretager udsvinget.
• Selskabet henviser til Færdselslovens § 18, stk. 2, som pålægger bilister at sikre, at udkørsel fra vejkanten ikke sker til fare eller unødig ulempe for andre.
• Selskabet fastholder, at klageren ikke udviste agtpågivenhed og ikke tog hensyn til sin ubetingede vigepligt i forbindelse med sin manøvre.
• Selskabet fremhæver, at skaderne på klagerens køretøj er placeret på venstre side og bagtil, hvilket indikerer, at der ikke var tale om en direkte påkørsel bagfra.

Nævnet udtaler, at If Skadeforsikring som ansvarsforsikrer for klageren kan afgøre skyldspørgsmålet i forholdet til modparternes selskaber, da selskabet hæfter direkte, jf. Færdselslovens § 108, stk. 1. Efter gennemgang af sagen finder nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse, som findes at være i overensstemmelse med retspraksis i den konkrete situation. Derfor får klageren ikke medhold.