Nordea Pensions afvisning af præmiefritagelse og invalidepension efter piskesmældslæsion

Klageren havde en livsforsikring i Nordea Pension og klagede over selskabets afvisning af at yde præmiefritagelse og udbetale invalidepension. Selskabet afviste med henvisning til, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat i dækningsberettigende grad. Forsikringen gav ret til præmiefritagelse og udbetaling af invalidepension, hvis forsikredes erhvervsevne nedsættes til halvdelen eller mindre af den fulde erhvervsevne, med en karensperiode på tre måneder.

Klageren, født i 1966 og uddannet erhvervsassurandør, anmeldte i december 2009, at han i januar 2008 havde været involveret i et færdselsuheld og pådraget sig en piskesmældslæsion. Han led af træthed, hovedpine, nakkestivhed og koncentrationsbesvær og arbejdede efter aftale med sin arbejdsgiver 15-20 timer om ugen.

En lægeattest fra november 2009 vurderede, at klageren kunne arbejde 3-4 timer om dagen. Selskabet modtog diverse oplysninger, herunder lægelige og kommunale sagsakter, til vurdering af klagerens erhvervsevne. En neurologisk speciallægeerklæring fra juni 2009 konkluderede, at klageren med overvejende sandsynlighed havde pådraget sig nakke-distorsion i op til moderat grad, og at de behandlingsmæssige muligheder måtte anses for fuldt udnyttede, og tilstanden stationær.

Klagerens egen læge erklærede i januar 2010, at klageren var uarbejdsdygtig pga. ulykkestilfældet og kunne varetage ca. 40-50% af sin fuldtidsstilling, hvilket forventedes at være varigt. En helbredsattest fra maj 2010 beskrev klagerens behandlinger og smertehåndtering. Arbejdsevnevurderingsjournalen fra kommunen beskrev klagerens arbejdsforhold og begrænsninger.

Klageren blev visiteret til fleksjob pr. 1/9 2010 og afskediget fra sin hidtidige stilling pr. 31/12 2010, hvorefter han modtog ledighedsydelse. En reumatologisk speciallægeerklæring fra september 2010 konkluderede, at klagerens symptomer var forenelige med et whip-lash traume, og at erhvervsevnen skønnes som beskrevet i den lægelige vurdering, der ligger til grund for tilkendelse af flexjobbet, dvs. ml. 15-20 timer ugentligt, men han mener ikke selv, at han nogensinde kan komme op pa 17 timer ugentligt med nuværende symptomer. Tilstanden er givetvis stationær, og der vil næppe komme hverken bedring eller forværring i nærmeste fremtid, dvs. at erhvervsevnen ligger netop under 50%.

Selskabet afviste i oktober 2010 at yde forsikringsdækning, da klagerens generelle erhvervsevne ikke fandtes nedsat med mindst halvdelen af den fulde erhvervsevne. Klageren blev pr. 7/7 2011 visiteret til fleksjob med 2/3 kommunalt løntilskud og en ugentlig arbejdstid på 15 timer.

Klagerens advokat anførte, at erhvervsevnen skal bedømmes under hensyn til klagerens nuværende tilstand, uddannelse og tidligere virksomhed, og at klageren i hvert fald siden 1. september 2010 har været ude af stand til at tjene mere end 1/2 af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse og alder. Advokaten anførte endvidere, at Nordea Liv & Pension ikke kan inddrage offentlige tilskud, der ydes i forbindelse med fleksjob, i selskabets vurdering af klagerens økonomiske erhvervsevnetab.

Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er nedsat med mindst halvdelen, og at de subjektive klager ikke er af en sådan karakter, at de, sammenlagt med de få objektive fund og ingen kliniske tegn på kognitiv svækkelse, burde forhindre forsikrede i at arbejde mere end halvdelen i et erhverv, der ikke belaster hans nakke.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen af den fulde erhvervsevne, og klageren fik derfor ikke medhold.