Afgørelse vedrørende afvisning af dækning for tyveri af bil i Tjekkiet – Runa Forsikring A/S

Klageren havde en bilforsikring i Runa Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afviste dækning for tyveri af hans VW Transporter 2.5 TDI.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte tyveriet til selskabet den 15/10 2010 og oplyste, at bilen var stjålet i Tjekkiet mellem kl. 7.00 og 9.00 den 10/10 2010.
• Klageren forklarede, at han havde parkeret bilen, sovet i den, og da han vendte tilbage efter en gåtur, var bilen væk.
• Selskabet indhentede en tjekkisk politirapport og en videoovervågning fra parkeringspladsen.
• Videoovervågningen viste ikke, at klagerens bil var kørt ind på eller ud fra parkeringspladsen, og heller ikke at klageren havde været på parkeringspladsen.
• Selskabet afviste dækning med henvisning til, at klageren ikke havde bevist, at der forelå en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.
• Klageren anførte, at han havde anmeldt tyveriet til politiet, og at politiet havde bekræftet, at området ikke var videoovervåget.
• Klageren mente, at selskabet stillede urimelige krav til dokumentation.
• Selskabet fastholdt, at klageren ikke havde sandsynliggjort tyveriet, og at der var tvivl om, hvorvidt klageren havde parkeret på den pågældende parkeringsplads.
• Klageren anførte efterfølgende, at selvom bilen ikke var stjålet fra den pågældende parkeringsplads, måtte den alligevel antages at være stjålet, idet han havde afleveret samtlige nøgler, og bilen stadig var efterlyst.
• Klageren mente, at det ikke tydeligt fremgik af forsikringsbetingelserne, at bortkomst ikke var dækket.
• Selskabet fastholdt, at klageren havde bevisbyrden for, at der var sket en skade, der var omfattet af forsikringsvilkårene, jf. pkt. 5,30, og at der ikke var tale om en sådan skade.

Nævnet finder, at det ikke er muligt at vurdere, hvem der har ret ud fra de oplysninger, der er i sagen. Det vil kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for nævnet. I givet fald må bevisførelsen ske ved domstolene. Det følger af vedtægternes § 4, stk. 1, at nævnet derfor må afvise at afgøre sagen.

Som følge heraf bestemmes:

Nævnet kan ikke afgøre sagen.