Sag om forlængelse af længstetid for psykiatrisk foranstaltning

Denne sag omhandler spørgsmålet om forlængelse af en psykiatrisk foranstaltning, hvor den oprindeligt fastsatte længstetid var udløbet, inden retten havde truffet afgørelse om en forlængelse.

Sagens Baggrund

Domfældte blev den 15. januar 2003 ved Retten i Odense dømt for overtrædelse af Færdselsloven § 3, stk. 1 og Færdselsloven § 22, stk. 1, samt Straffeloven § 252, stk. 1. Som følge heraf blev Domfældte idømt psykiatrisk behandling på et hospital eller en afdeling for sindslidende, med tilsyn af Kriminalforsorgen. Længstetiden for denne foranstaltning blev fastsat til 5 år.

Sagens Forløb

Den 14. marts 2008 blev sagen behandlet i Retten i Odense, da den 5-årige længstetid var udløbet. Dommeren bemærkede, at længstetiden var udløbet, uden at retten forinden havde truffet afgørelse om en forlængelse af foranstaltningen. Dommeren tilkendegav, at der herefter ikke var hjemmel til at forlænge foranstaltningen.

Anklagemyndighedens Påstand

Politifuldmægtig Anklager påstod, at længstetiden skulle forlænges med 2 år. Anklagemyndigheden henviste til skrivelser fra Psykiatrien Region Sjælland (28. august 2007) og Kriminalforsorgen (29. august 2007), som angav et fortsat behov for forlængelse. Det blev fremført, at Domfældte stadig havde brug for støtte og depotmedicin, og at der var en frygt for, at han ville begå lignende kriminalitet, hvis han ophørte med sin antipsykotiske medicinering. Anmodningen om forlængelse var indgivet den 27. november 2007, altså inden længstetidens udløb.

Forsvarets Argumentation

Den beskikkede forsvarer, advokat Niels Rex, tilsluttede sig rettens tilkendegivelse om, at der ikke var mulighed for at forlænge foranstaltningen efter dens udløb. Forsvareren henviste desuden til proportionalitetsprincippet, idet en forlængelse af længstetiden ikke ville være proportional med den straf, Domfældte ville have fået, hvis han var blevet idømt en sædvanlig straf for den begåede forseelse.

Rettens Afgørelse

Retten i Odense afviste Anklagemyndighedens begæring om forlængelse af længstetiden for den psykiatriske foranstaltning. Dette skyldtes, at den oprindeligt fastsatte længstetid på 5 år var udløbet, uden at retten forinden havde truffet afgørelse om en forlængelse.

Retten fandt, at der ikke var hjemmel til at forlænge foranstaltningen efter dens udløb i medfør af Straffeloven § 68 a, stk. 1, sidste punktum.

Anklagemyndigheden kærede kendelsen til Østre Landsret med påstand om, at længstetiden skulle forlænges med 2 år, idet anmodningen om forlængelse var fremsendt til retten inden længstetidens udløb.

Salær til den beskikkede forsvarer, advokat Niels Rex, blev fastsat til 4.000 kr. plus moms, og betales af statskassen.