Afvisning af retshjælpsdækning efter indbrudstyveri – Vejle Brand af 1841 g/s

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager mod Forsikringsselskabet Vejle Brand af 1841 g/s, vedrørende afvisning af retshjælpsdækning til en retssag mod selskabet.

Sagens baggrund

Klagerne havde tidligere anmeldt et indbrudstyveri og krævet erstatning for indbogenstande for 278.532 kr. Selskabet udbetalte 105.489 kr. Klagerne indbragte efterfølgende en klage over erstatningsopgørelsen til Ankenævnet for Forsikring, som afviste at behandle klagen.

Klagerne har efterfølgende anlagt retssag mod selskabet med krav om yderligere 118.930 kr. I forbindelse med retssagen har klagerne anmodet om retshjælpsdækning til advokatudgifter, hvilket selskabet har afvist.

Parternes argumenter

Klagerne anfører, at de har ret til retshjælp, da de har betalt deres forsikringer, og at de har fremlagt relevant dokumentation i form af kvitteringer og fotos. De mener, at selskabet ikke kan lave deres egne vurderinger, og at guldprisen er steget siden erhvervelsen af smykkerne.

Selskabet anfører, at retssagen ikke vil indeholde bevisførelse, som ikke allerede er forelagt for nævnet. Selskabet betvivler sagens rimelighed og mener ikke, at klagerne i tilstrækkeligt omfang kan løfte bevisbyrden for at have mistet smykker i et antal og med sådanne data, som smykkerne er beskrevet i skønstemaet. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes § 2, stk. 3.

Ankenævnet bestemte, at Forsikringsselskabet Vejle Brand af 1841 g/s skulle anerkende, at klagerne havde rimelig grund til at føre retssag mod selskabet om størrelsen af erstatningen efter indbrudstyveriet, og skulle yde retshjælp i overensstemmelse med de gældende forsikringsbetingelser.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at det ikke kunne udelukkes, at der under retssagen ville blive ført beviser, herunder vedrørende klagernes erhvervelse af de omtvistede smykker, til afgørelse af kravets berettigelse. Denne bevisførelse adskilte sig fra den skriftlige bevisførelse i Ankenævnet for Forsikring, idet parter og vidner under en retssag udtaler sig under strafansvar.