Alka Forsikring: Afslag på yderligere dækning for stjålet værktøj og retshjælpsdækning

Klageren har en familieforsikring og retshjælpsforsikring i Forsikrings-Aktieselskabet Alka. Klageren klager over, at selskabet har afvist at yde yderligere dækning for stjålet værktøj ved et indbrud i 2012, samt at selskabet har afvist at yde tilsagn om retshjælpsdækning til en retssag vedrørende dækningen af værktøjet.

Selskabet har afvist kravet med henvisning til en tidligere afgørelse i Ankenævnet for Forsikring (kendelse 85.232), hvor klageren ikke fik medhold. Selskabet anfører, at der ikke er fremkommet nye oplysninger, der dokumenterer klagerens krav, og at der derfor ikke er rimelig grund til en retssag.

Tidligere behandling i Ankenævnet

I kendelse 85232 af 19/5 2014 tog nævnet stilling til, hvorvidt selskabet skulle yde yderligere dækning for stjålent værktøj. Klageren fik ikke medhold, da nævnet fandt, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for sit kravs størrelse, og at en del af værktøjet var af professionel karakter og derfor undtaget dækning i medfør af forsikringsbetingelserne.

Klagerens argumentation

Klagerens advokat har anført, at en ny opgørelse af kravet samt fremsendte fotos af værktøj udgør tilstrækkelig dokumentation for det fremsatte krav. Advokaten gør gældende, at selskabet er forpligtet til at anerkende retshjælpsdækning til sagsanlæg, såfremt Ankenævnet ikke kan tiltræde, at selskabet er erstatningspligtigt på det nu præsterede grundlag. Under retssagen vil bevisførelse finde sted i form af skriftlig dokumentation, partsforklaring og vidneforklaringer om omfanget af klagerens værktøjsbeholdning.

Selskabets argumentation

Selskabet fastholder, at klageren ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for sit krav, og at der ikke er rimelig grund til at føre retssag. Selskabet mener ikke, at de fremsendte fotos dokumenterer ejerskab på gerningstidspunktet eller er tydelige nok til at dokumentere art/lødighed. Selskabet er berettiget og forpligtet til at udtale sig om rimeligheden ved at føre sagen, jf. betingelsernes § 5, og finder ikke, at klageren har sandsynliggjort, at omkostningerne til den påtænkte sag vil være rimelige.

Selskabet skal yde klageren yderligere erstatning på 25.000 kr. Erstatningen forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Klageren får ikke i øvrigt medhold.

Klagegebyret tilbagebetales.