Sag om afvist dækning for mistet Rolex ur

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Forsikrings-Aktieselskabet Alkas afvisning af at dække et mistet Rolex ur under en familieforsikring. Selskabet afviste dækning, da de mente, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at der var sket en dækningsberettigende begivenhed.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte oprindeligt uret som tabt, men ændrede senere forklaring til, at det var stjålet i bussen på vej hjem fra arbejde.
• Klageren forklarede, at han havde haft uret på, da han forlod sit arbejde kl. 18.00, og at han opdagede, at det var væk, da han kom hjem ca. kl. 18.45 efter en bustur.
• Klageren kontaktede politiet og efterlyste uret med mærke og stelnr.
• Klagerens mor kontaktede politiet, som opfordrede hende til at lave en tilføjelse til politianmeldelsen om simpelt tyveri.

Parternes argumenter

• Klageren argumenterede for, at der var tale om tyveri, da uret forsvandt i tidsperioden mellem arbejde og hjemkomst. Han henviste til, at Rolex ure har kraftige sikkerhedslåse og ikke tabes let, samt at folk, der ejer Rolex ure, altid bærer dem på sig. Han henviste også til lignende sager om urtyverier i samme periode og politiets opfordring til at anmelde det som tyveri.
• Forsikrings-Aktieselskabet Alka fastholdt, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at der var tale om tyveri. De henviste til, at klageren først havde anmeldt uret som tabt, og at forsikringen ikke dækker glemte, tabte eller forlagte genstande. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 4 og forsikringsbetingelserne, der kræver, at sikrede sandsynliggør, at tyveri har fundet sted.

Nævnet fandt, at forsikringstageren ikke havde sandsynliggjort, at uret var mistet ved et dækningsberettigende tyveri. Derfor kunne nævnet ikke kritisere selskabets afvisning af at yde forsikringsdækning. Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.