Nordea Pension: Afvisning af invalidepension og præmiefritagelse efter vurdering af erhvervsevne

Klageren havde en livsforsikring i Nordea Pension og klagede over selskabets afvisning af at udbetale halv invalidepension og yde præmiefritagelse efter den 1. oktober 2010. Selskabet havde stoppet udbetalingen og genoptaget præmieopkrævningen, da de mente, at klagerens generelle erhvervsevne ikke længere var nedsat med halvdelen.

Baggrund

Klageren, født i 1972, havde efter 9. klasse arbejdet med ufaglært arbejde som sælger, lagerarbejde og truckkørsel. I januar 2002 anmeldte han en nakkeskade efter et færdselsuheld i november 2001. Selskabet ydede præmiefritagelse og invalidepension fra karensperiodens udløb, og fra juni 2003 udbetalte de halv invalidepension, da de vurderede, at hans erhvervsevne var nedsat med halvdelen.

Klageren blev i december 2003 visiteret til fleksjob med 18 timers ugentlig arbejdstid og kommunalt løntilskud. Arbejdsskadestyrelsen vurderede i 2003 et varigt mén på 15 % og i 2004 et erhvervsevnetab på 50 % som følge af ulykken.

I oktober 2009 meddelte klageren selskabet om en forværring og en operation i albuen. Selskabet indhentede en speciallægeerklæring i maj 2010, der beskrev klagerens helbredstilstand og vurderede hans erhvervsevne som lettere nedsat. Selskabet vurderede herefter, at klagerens erhvervsevne ikke længere var nedsat med halvdelen og stoppede udbetalingen.

Klageren var uenig, og selskabet indhentede en neurokirurgisk speciallægeerklæring i november 2010, der beskrev følgerne af ulykken og albueoperationerne. Selskabet fastholdt sin afgørelse i december 2010.

Klageren anførte, at følgerne af ulykken var uændrede, og at skaden i højre arm yderligere havde nedsat hans arbejdsevne. Han var i arbejdsprøvning for fleksjob som underviser med 2/3 tilskud pga. nedsat arbejdstid og begrænsninger i pc-arbejde og opkvalificering. Han ønskede, at Nordea genoptog udbetalingen og efterbetalte det tilbageholdte beløb.

Selskabet fastholdt, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med halvdelen eller mere. De lagde vægt på speciallægeerklæringerne, der beskrev klagerens helbredstilstand. Selskabet anførte, at tilskud til fleksjob ikke var ensbetydende med et forsikringsretligt generelt erhvervsevnetab, og at Arbejdsskadestyrelsens vurdering efter Erstatningsansvarsloven ikke kunne sammenlignes med tab af erhvervsevne i henhold til forsikringsbetingelserne.

Klageren bemærkede, at speciallægeerklæringen vedrørende albuen byggede på en misforståelse, og at smerterne stadig var generende og havde betydning for hans arbejdsevne og livskvalitet. Han var ansat i fleksjob med 18 timer ugentligt og omfattende skånehensyn, og kommunen gav 2/3 refusion pga. de omfattende skånehensyn og nedsatte arbejdstid. Han mente, at det nu måtte anses for sandsynligt, at arbejdsevnen var nedsat med mindst 50 % indenfor alle erhverv.

Selskabet fastholdt, at der ikke var overensstemmelse mellem den offentlige vurdering af arbejdsevnen og vurderingen af erhvervsevnen i henhold til forsikringsbetingelserne, da den offentlige bedømmelse skete på baggrund af en ressourceprofil, hvor de helbredsmæssige forhold kun udgjorde en ud af 12 punkter. De fastholdt, at klagerens erhvervsevne i job, hvor der blev taget de fornødne skånehensyn, ikke var nedsat med halvdelen eller mere.

Nævnets flertal fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at hans generelle erhvervsevne var nedsat med halvdelen. Derfor kunne flertallet ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde præmiefritagelse og udbetale halv invalidepension efter den 1/10 2010.

Nævnets mindretal var uenig og mente, at klageren havde godtgjort en halvering af sin erhvervsevne, og stemte derfor for at give klageren medhold.

Efter stemmeafgivningen blev det besluttet, at klageren ikke fik medhold.