Sag om personskade i vandrutsjebane: Spørgsmål om ansvarsgrundlag og erstatning for fysioterapi

Denne sag omhandler spørgsmålet om erstatningsansvar for personskade opstået i en forlystelsespark.

Sagernes Baggrund

Sagen drejer sig om to separate retssager, BS 46-10-303/2004 og BS 46-10-310/2004, der er behandlet samlet. Tvisten omhandler, hvorvidt der foreligger et ansvarsgrundlag for Sommerland Syd 90 ApS i forbindelse med en ulykke i vandrutsjebanen "Amazonas", samt om Sagsøger 2 kan kræve erstatning for afholdte fysioterapiudgifter.

Hændelsesforløb

Den 31. juli 2003 var Sagsøger 1 og Sagsøger 2 (mor og datter) på udflugt i Sommerland Syd 90 ApS. De valgte at prøve vandrutsjebanen "Amazonas", som består af både, der glider i et vandbassin og over ramper på 8 og 12 meter. Under nedturen fra det højeste tårn ramte båden vandet med så stor hastighed, at den planede ud af sin normale bane og stødte voldsomt ind i et rækværk, hvilket forårsagede skade på sagsøgerne.

Undersøgelser og Rapporter

• Teknologisk Institut: En synsrapport af 13. maj 2003 angav, at banen var efterset og prøvesejlet uden anmærkninger, og erklæringen var gyldig frem til 31. december 2003. En efterfølgende gennemgang den 14. august 2003 konkluderede, at der ikke kunne påvises fejl, mangler eller forhold, der kunne have forårsaget uheldet, forudsat at de tekniske forhold og vandstanden var som ved undersøgelsen.
• Politiet: Politimesteren i Tønder afsluttede efterforskningen den 3. oktober 2003, da der ikke var rimelig formodning om et strafbart forhold.

Forklaringer fra Parter og Vidner

Flere personer afgav forklaringer under sagen:

• Sagsøger 1: Forklarede, at båden trak til højre og ramte kanten, og at den ikke bremsede ordentligt på vej ned. Hun hørte et knæk, som hun mente var moderens ribben. Ingen hjælp fra ansatte.
• Sagsøger 2: Bekræftede Sagsøger 1's forklaring og beskrev et stort tryk og smerter i ribbenene.
• Vidne 1 (tidligere ansat): Forklarede, at "Amazonas" havde indkøringsproblemer i 2001, hvor både planede og forårsagede uheld (f.eks. brækkede næser og arme). Bådene havde kun midlertidig godkendelse.
• Vidne 2 (tidligere ansat): Beskrev "Amazonas" som et "problembarn" med konstruktionsfejl, hvor vogne ofte ikke stoppede korrekt. Han havde set ambulancer ca. 5 gange.
• Vidne 3 (gæst): Oplevede en lignende hændelse på ulykkesdagen, hvor båden ikke bremsede og ramte rækværket med et brag. Personalet var ligeglade.
• Vidne 4 (gæst): Oplevede en tilsvarende hændelse tidligere i sommeren 2003, hvor båden fløj hen over vandet og ramte en barriere. Personalet var uhjælpsomme.
• Vidne 5 (Teknologisk Institut): Bekræftede, at Teknologisk Institut kontrollerer forlystelser. Han henviste til rapporten af 18. august 2003, der konkluderede, at der ikke var teknisk forklaring på uheldet, hvis forholdene var de samme. Han nævnte, at lav vandstand kan medføre ukorrekt opbremsning.

Parternes Synspunkter

Sagsøgernes Påstande

Sagsøgerne gjorde gældende, at:

• Der foreligger et ansvarsgrundlag for sagsøgtes side.
• Sagsøgte har pådraget sig et erstatningsansvar i overensstemmelse med erstatningsansvarslovens regler.
• Rapporten fra Teknologisk Institut bygger på en forudsætning om korrekt betjening og er en ensidig udtalelse.
• Sommerland Syd 90 ApS ikke har ført korrekt tilsyn med forlystelsen.
• Forlystelsen er behæftet med fejl, der ændrer bådenes bane radikalt.
• De har lidt et tab på henholdsvis 64.480 kr. (Sagsøger 1) og 1.350.630,71 kr. (Sagsøger 2).
• Erstatningspåstanden skal forrentes i overensstemmelse med Erstatningsansvarsloven § 16.

Sagsøgtes Påstande

Sagsøgte nedlagde påstand om frifindelse og gjorde gældende, at:

• Det påhviler sagsøgerne at bevise ansvarspådragende handlinger, hvilket de ikke har gjort.
• Forlystelsen var efterset og prøvesejlet uden anmærkninger før uheldet.
• Der var ikke tidligere konstateret uheld ved forlystelsen.
• Sagsøgerne har ikke bevist, at opsynspersonalet fordelte belastningen forkert.
• Efterfølgende undersøgelser afslørede ingen fejl eller mangler.
• Politiet afsluttede sagen på grund af manglende mistanke om strafbart forhold.
• Erstatning for fysioterapiudgifter efter Erstatningsansvarsloven § 1 og Erstatningsansvarsloven § 1a ikke kan kræves, da disse er indeholdt i den allerede modtagne méngodtgørelse.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten lagde til grund, at uheldet skete, fordi båden i vandrutsjebanen "Amazonas" ikke bremsede korrekt under nedfarten fra den 12 meter høje stigning. Dette resulterede i, at båden ramte vandet med stor kraft, planede og stødte ind i basinkanten.

Bevisbyrde for Mangler

Med henvisning til Vidne 4's forklaring om en lignende hændelse tidligere på sæsonen 2003, fandt retten, at bevisbyrden for, at der ikke var fejl ved forlystelsen eller den benyttede båd på uheldstidspunktet, påhvilede sagsøgte. Sagsøgte løftede ikke denne bevisbyrde. Dette skyldtes, at rapporten fra Teknologisk Institut, udarbejdet af ingeniør Person 4 den 18. august 2003, var baseret på en undersøgelse foretaget to uger efter uheldet og forudsatte, at forholdene på uheldstidspunktet var identiske med dem under undersøgelsen.

Erstatning for Fysioterapiudgifter

For så vidt angår Sagsøger 2's krav om godtgørelse af fysioterapiomkostninger på 15.558,71 kr., bemærkede retten, at Arbejdsskadestyrelsen den 12. marts 2007 havde vurderet Sagsøger 2's méngrad til 18 procent, jf. Erstatningsansvarsloven § 4, og erhvervsevnetabet til 65 procent, jf. Erstatningsansvarsloven § 5.

Retten fandt ikke godtgjort, at fysioterapibehandlingerne ville forbedre helbredstilstanden. Da Sagsøger 2 allerede havde modtaget godtgørelse for varigt mén, kunne udgifterne til fysioterapi ikke erstattes efter Erstatningsansvarsloven § 1 og Erstatningsansvarsloven § 1a, da de blev anset for at være indeholdt i den modtagne méngodtgørelse.

Dommens Udfald

Retten afsagde dom i overensstemmelse med sagsøgernes påstande, dog uden at Sagsøger 2 tilkendes erstatning for afholdte udgifter til fysioterapi.

Sagsøgte, Sommerland Syd 90 ApS, skal betale sagsomkostninger til Statskassen og sagsøgerne: