Nordea Pension: Ophør af invalidepension og præmiefritagelse ved systemisk lupus erythematosus

Sagens omstændigheder

Klageren havde en livsforsikring i Nordea Pension og klagede over, at selskabet havde stoppet udbetalingen af invalidepension og præmiefritagelse pr. 1. januar 2010.

Klageren, født i 1960, blev i 2003 diagnosticeret med systemisk lupus erythematosus. Hun arbejdede delvist fra juli 2003 til februar 2004, hvorefter hun var sygemeldt indtil juni 2004, hvor hun blev ansat i fleksjob. I 2004 ansøgte hun om invalidepension og præmiefritagelse, hvilket selskabet bevilligede fra karensperiodens udløb. Udbetalingen og præmiefritagelsen blev løbende forlænget.

I 2009 øgede klageren sin arbejdstid til 20 timer om ugen. Selskabet indhentede journaloplysninger, der viste forbedring i klagerens tilstand. I december 2009 meddelte selskabet, at klagerens erhvervsevne ikke længere var nedsat i tilstrækkelig grad til at berettige til invalidepension og præmiefritagelse.

Klageren anførte, at hendes tilstand var forværret, hvorefter selskabet indhentede nye journaloplysninger. Selskabet fastholdt sin afgørelse, men bevilligede en omstillingsperiode på tre måneder fra 1. januar 2010.

Parternes argumenter

Klageren anførte, at hun ikke forstod selskabets afgørelse, da hendes sygdom er kronisk, og hendes arbejdsforhold siden 2004 havde været et fleksjob med varierende timeantal.

Selskabet anførte, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen. De lagde vægt på journaloplysninger, der viste, at der ikke var tegn på aktivitet i sygdommen, samt en speciallægeerklæring, der konkluderede, at den medicinske behandling havde forbedret klagerens helbredstilstand. Selskabet henviste også til, at klagerens arbejdsophør skyldtes nedskæringer og ikke forværring af helbredstilstanden. Selskabet henviste til tidligere afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring, hvor en person, der arbejdede 15 timer ugentligt i et fleksjob, ikke blev anset for at have erhvervsevnen varigt nedsat med 2/3. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 4 vedrørende definition af invaliditet.

Ankenævnet fandt, at det ikke var godtgjort, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat med 2/3 eller derover. Derfor kunne nævnet ikke pålægge selskabet at fortsætte præmiefritagelsen og udbetalingen af invalidepension. Nævnet noterede, at selskabet var indforstået med at genoptage sagen ved forværring af klagerens helbredstilstand.