Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Parter
Tiltalte
T1
Forsvarer: Niels Ulrik Heine
T2
Forsvarer: Jakob Lund Poulsen
T3
Forsvarer: Lars Kjeldsen
T4
Forsvarer: John Korsø Jensen
T5
Forsvarer: Jakob S. Arrevad
Anklagemyndigheden
Anklagemyndigheden
Dommere
Anders Raagaard
Stig Glent-Madsen
Hanne Harritz Pedersen
Relaterede love
Sagen omhandler en ankesag mod fem tiltalte, hvoraf fire (Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4) har nedlagt påstand om, at anklagemyndigheden skal opgive tiltalen i ankesagen, og at landsrettens kendelse af 16. marts 2022 om fortsat varetægtsfængsling in absentia ophæves. Baggrunden for sagen er de tiltaltes ophold i Mexico, hvorfra de ikke har kunnet udleveres til retsforfølgning i Danmark.
Siden landsrettens kendelse af 16. marts 2022 har der været løbende kontakt mellem danske og mexicanske myndigheder vedrørende udlevering af de tiltalte. Et virtuelt møde den 17. marts 2022 førte til, at Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet den 1. juli 2022 besvarede en række spørgsmål fra de mexicanske myndigheder.
Efter gentagne rykkere meddelte de mexicanske myndigheder den 28. marts 2023, at udlevering ikke var mulig uden en bilateral aftale. Dette blev bekræftet af den mexicanske ambassadør i Danmark under et møde med Udenrigsministeriet den 14. november 2023. Justitsministeriet meddelte den 6. marts 2024 Rigsadvokaten, at der ikke er udsigt til at få de tiltalte udleveret fra Mexico.
De tiltalte (Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4) har anført, at den samlede sagsbehandlingstid overstiger kravet om afgørelse inden for rimelig tid i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. De har desuden fremhævet, at de ikke har pligt til aktivt at samarbejde med myndighederne.
Andre argumenter fra de tiltalte inkluderer:
Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet har påstået, at anklagemyndigheden ikke er forpligtet til at opgive tiltalen. Hovedargumentet er, at ankesagen ikke har kunnet gennemføres, fordi de tiltalte har unddraget sig retsforfølgningen ved at opholde sig i et land, hvorfra de ikke kan udleveres. Anklagemyndigheden har løbende gjort betydelige bestræbelser på at få de tiltalte udleveret.
Statsadvokaten har derfor anført, at staten ikke er ansvarlig for den lange sagsbehandlingstid, og at der som følge heraf ikke foreligger en krænkelse af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er desuden anført, at tidligere beslutninger om ikke at anke i forhold til Person 3 var baseret på en konkret vurdering og ikke kan tillægges betydning for den aktuelle proportionalitetsvurdering i henhold til .
Landsretten afsagde kendelse i sagen den 1. november 2024.
Landsretten afviste påstanden om, at anklagemyndigheden skulle opgive tiltalen i ankesagen. Retten fastslog, at det er anklagemyndigheden, der har kompetencen til at påtale og påtaleopgive i en straffesag, jf. Retsplejeloven § 719 og Retsplejeloven § 721, stk. 2. I ankesager ved landsretten er det statsadvokaten, der har påtalekompetencen. Statsadvokatens afgørelser om påtale kan påklages til Rigsadvokaten, hvis afgørelser i medfør af Grundloven § 63 kan indbringes for domstolene. På dette grundlag kunne landsretten ikke tage stilling til den nedlagte påstand om påtaleopgivelse.
Landsretten tog ikke påstanden om ophævelse af landsrettens kendelse af 16. marts 2022 om fortsat varetægtsfængsling in absentia til følge. Retten fandt, at grundlaget for varetægtsfængslingen, herunder mistanke- og indikationskravet, fortsat var til stede, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 1. De tiltalte opholder sig fortsat i Mexico og unddrager sig retsforfølgningen.
Under hensyn til kriminalitetens karakter og alvor, den forventede retsfølge, og da varetægtsfængsling in absentia alene giver hjemmel til frihedsberøvelse med henblik på udlevering og fremstilling i retten, fandt landsretten, at opretholdelsen af kendelsen af 16. marts 2022 ikke var uproportional, jf. Retsplejeloven § 762, stk. 3. Retten fandt heller ikke, at der forelå en krænkelse af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som følge af sagens alder, da de anførte omstændigheder ikke kunne tilskrives staten. Det forhold, at der nu ikke er udsigt til udlevering fra Mexico, kunne ikke føre til en anden vurdering. Sagerne blev udsat.
AnklagemyndighedenEn ny analyse fra Rigsadvokaten kortlægger årsagerne til, at varetægtsforløb i gennemsnit varer længere, selvom antallet af varetægtsfængslinger er faldet siden 2018.
Anklagemyndigheden
Sagen angår spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling (VFF) af T, en tyrkisk statsborger, under anke af en dom, der idømte ham fængsel og udvisning af Danmark. T var oprindeligt sigtet for grov vold og banderelateret kriminalitet, men blev i byretten dømt for overtrædelse af Straffeloven § 245, stk. 1, jf. Straffeloven § 247, stk. 1, og idømt 6 måneders fængsel samt udvisning med indrejseforbud i 6 år.
Vestre Landsret har afvist at inddrage nye oplysninger i sagen om drabet i Hammer Bakker, hvor anklagemyndigheden fortsat kræver fængsel på livstid.
Tre kvinder på henholdsvis 33, 35 og 38 år tiltales for at være indrejst i et konfliktområde i Syrien og dér at have fremmet virksomheden for terrororganisationen Islamisk Stat (IS).
Efter dommen afsagde byretten og efterfølgende landsretten kendelser om VFF i medfør af Udlændingeloven § 35, stk. 1, nr. 1. Denne bestemmelse tillader fængsling for at sikre udlændingens tilstedeværelse, indtil en eventuel udvisningsbestemmelse kan fuldbyrdes, forudsat at vedkommende ikke har fast bopæl i landet.
Landsretten havde gentagne gange stadfæstet VFF indtil dom, da T ifølge CPR-registeret var registreret som "Ukendt Adresse" eller "Uden Fast Bopæl" i lange perioder og desuden var eller havde været banderelateret, hvilket indikerede en risiko for unddragelse.
T kærede Landsrettens kendelse af 1. juli 2019 om fortsat VFF og gjorde gældende, at varetægtsfængslingen var blevet uproportional i strid med Retsplejeloven § 762, stk. 3:
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse og fastholdt, at betingelserne i Udlændingeloven § 35, stk. 1, nr. 1 fortsat var opfyldt, og at proportionalitetsprincippet ikke var krænket, da udsættelsen i landsretten primært skyldtes de medtiltaltes fravær.
Dette lovforslag fra Justitsministeriet har til formål at ajourføre og modernisere retsplejen i Grønland ved at ændre i ...
Læs mereDette retsresumé omhandler Vestre Landsrets behandling af Anklagemyndighedens kæremål vedrørende fortsat varetægtsfængsl...
Læs mere
