Højesterets dom i sag om røveriforsøg, vold og udvisning

Denne sag omhandler en anke til Højesteret vedrørende en dom afsagt af Østre Landsret, som stadfæstede en dom fra Retten i Holbæk. Sagen drejer sig om Tiltalte 1's strafudmåling, krav om godtgørelse og spørgsmålet om udvisning af Danmark.

Sagens Baggrund

Tiltalte 1, en somalisk statsborger, der indrejste i Danmark som 7-årig i 2005, er dømt for en række alvorlige forbrydelser. I den foreliggende sag er han fundet skyldig i:

• Forsøg på røveri: Den 28. august 2021 forsøgte han i forening med en medgerningsmand at fratage en taxachauffør penge under anvendelse af en kniv, som Tiltalte 1 satte op foran chaufførens hals.
• Vold i gentagelsestilfælde: Den 4. december 2021, mens han var varetægtsfængslet i en anden sag, tildelte han en medindsat et slag ved hovedet med en sok indeholdende en tom konservesdåse og slog ud efter den medindsattes hoved to gange uden at ramme.

Tidligere Instanser og Anker

Sagen blev først behandlet ved Retten i Holbæk den 21. februar 2022 og derefter ved Østre Landsret den 1. februar 2024. Landsretten idømte Tiltalte 1 fængsel i 1 år og udviste ham af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Han blev desuden dømt til at betale 488 kr. for taxaregningen, men frifundet for kravet om godtgørelse til taxachaufføren.

Tiltalte 1 ankede dommen til Højesteret med påstand om frifindelse for udvisning (alternativt en advarsel) og stadfæstelse af strafudmålingen. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om stadfæstelse, subsidiært udvisning med et kortere indrejseforbud, og mere subsidiært en advarsel. Forurettede 1 nedlagde påstand om godtgørelse på 20.000 kr. med rente og stadfæstelse af landsrettens bestemmelse om betaling af taxaregningen.

Tiltalte 1's Kriminalitetshistorik

Tiltalte 1 har en omfattende kriminalitetshistorik med over 30 strafbare forhold behandlet i 20 afgørelser i perioden 2014-2024. Dette inkluderer:

• 2015: Idømt 1 år og 3 måneders fængsel og betinget udvist for bl.a. røveri og vidnetrusler begået som 17-årig. Prøvetiden for den betingede udvisning udløb i 2018.
• 2017: Idømt 40 dages betinget fængsel for bl.a. besiddelse af en kniv på et offentligt tilgængeligt sted. Anklagemyndigheden påstod udvisning, men han blev frifundet.
• Efter dommen i den foreliggende sag (2022):
  • Juni 2022: Straffet med bøde for besiddelse af 0,8 gram hash til eget brug.
  • Oktober 2023: Straffet med bøde for besiddelse af 1,26 gram hash og 0,27 gram kokain til eget brug.
  • Juni 2024: Idømt 5 måneders fængsel og tildelt en advarsel om udvisning for bl.a. besiddelse af kniv og vildmarksøkse i Retten i Holbæk og besiddelse af 45,5 gram hash med henblik på videreoverdragelse.

Anbringender

Tiltalte 1 argumenterede for, at en udvisning ville være et uproportionalt indgreb i hans ret til privatliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Han fremhævede, at han har tilbragt det meste af sit liv i Danmark, har begrænset tilknytning til Somalia, og at den idømte straf på 1 års fængsel er relativt mild i henhold til Menneskerettighedsdomstolens praksis. Han anførte desuden, at hans tidligere betingede udvisning var for forhold begået som mindreårig, og at han i en længere periode ikke havde begået personfarlig kriminalitet.

Anklagemyndigheden fastholdt, at udvisning med et indrejseforbud i 6 år ikke ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. De fremhævede kriminalitetens alvor, især knivoverfaldet på taxachaufføren, og Tiltalte 1's omfattende kriminalitetshistorik som tegn på en alvorlig trussel mod den offentlige orden. Anklagemyndigheden henviste til, at udlændingelovens forarbejder støtter udvisning af udlændinge, der er kommet til Danmark som mindreårige, men som voksne har begået alvorlig kriminalitet og tidligere er idømt fængselsstraf.

Højesterets Afgørelse

Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sagen. Dette indebærer følgende afgørelser vedrørende strafudmåling, godtgørelse og udvisning:

Strafudmåling

Højesteret tiltrådte parternes samstemmende påstande og fastsatte straffen til fængsel i 1 år.

Godtgørelse

Højesteret fandt, ligesom byretten og landsretten, at der ikke var grundlag for at tilkende den forurettede taxachauffør godtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26, under hensyn til røveriforsøgets karakter.

Udvisning

Højesteret fandt, at udvisning af Tiltalte 1 med et indrejseforbud i 6 år ikke ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv. Dette blev begrundet med:

• Kriminalitetens alvor: Tiltalte 1 var dømt for forsøg på røveri efter Straffeloven § 288, stk. 1, jf. Straffeloven § 21, hvor han satte en kniv for halsen af en taxachauffør, samt for vold i gentagelsestilfælde efter Straffeloven § 244, stk. 1, jf. Straffeloven § 247, stk. 1, mod en medindsat. Disse forhold blev anset for alvorlig personfarlig kriminalitet.
• Omfattende kriminalitetshistorik: Tiltalte 1 var dømt for over 30 strafbare forhold i 20 afgørelser i perioden 2014-2024. Han var tidligere betinget udvist i 2015 for røveri begået som mindreårig og havde modtaget flere advarsler om udvisning, herunder en advarsel i 2017 for besiddelse af en kniv efter Knivloven § 7, stk. 1 og Knivloven § 7, stk. 2, jf. Knivloven § 1.
• Trussel mod offentlig orden: Højesteret vurderede, at Tiltalte 1's samlede kriminalitet og gentagne overtrædelser viste manglende vilje til at overholde dansk lovgivning og udgjorde en alvorlig trussel mod den offentlige orden.
• Tilknytning til Danmark og Somalia: Selvom Tiltalte 1 havde stærkere tilknytning til Danmark (indrejste som 7-årig, familie, uddannelse, arbejde) end til Somalia (begrænset sprogkundskab, ingen familie i Somalia), fandt Højesteret, at han ikke ville være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Somalia.

Udvisningen blev fundet at have hjemmel i Udlændingeloven § 26, stk. 2, jf. Udlændingeloven § 22, nr. 6 og Udlændingeloven § 22, nr. 8. Varigheden af indrejseforbuddet på 6 år var i overensstemmelse med Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 4, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 1 og Udlændingeloven § 32, stk. 5, nr. 1.

Sagsomkostninger

Tiltalte 1 blev pålagt at betale sagens omkostninger for Højesteret.