Sag om afvisning af yderligere erstatning for rørskade i forbindelse med badeværelsesrenovering

Klagerne, der har en landbrugsforsikring i Topdanmark Forsikring A/S, klager over størrelsen af den erstatning, selskabet har udbetalt i forbindelse med rørskader i den forsikrede ejendoms badeværelse.

Sagens omstændigheder

• Den 12/9 2009 konstaterede klagerne et brud i badeværelsesgulvet, hvorefter selskabets håndværkertaksator besigtigede skaden den 14/9 2009.
• Selskabet anerkendte skaden som dækningsberettigende og opgjorde erstatningen til dækning af VVS-arbejde, murerarbejde og materialer, men afviste at dække yderligere udgifter til ekstra udgravning, isolering og vådrumsbehandling.
• Klagerne valgte for egen regning at renovere brusekabinen sammen med resten af badeværelset for at undgå farveforskel.
• Den 29/9 2009 kontaktede klagerne taksatoren grundet en rørskade i brusekabinen, men selskabet afviste dækning, da der ikke var konstateret utæthed før renoveringen.
• Klagerne anførte, at rørene også var tærede i brusekabinen, og at der var fugtskader på en stuevæg.
• Selskabet afviste først at dække skaden, men revurderede sagen og tilbød yderligere erstatning for VVS-arbejde og fugtskaden på stuevæggen.
• Klagerne var fortsat utilfredse og krævede yderligere dækning for renoveringsomkostninger.

Parternes argumenter

• Klagerne kræver, at selskabet dækker skaden med 65.299,50 kr., svarende til de faktiske udgifter til renoveringen.
• Selskabet fastholder sin afgørelse og anfører, at klagerne ikke har dokumenteret en dækningsberettigende rørskade i brusekabinen, og at renoveringen er foretaget for egen regning. Selskabet mener, at klagerne alene har krav på erstatning for det faktiske tab.

Nævnet fandt, at klagerne havde besluttet at foretage en totalrenovering af badeværelset, før skaden i brusekabinen blev anmeldt. Da den dækningsberettigende skade kunne være repareret for det beløb, selskabet havde udbetalt, og udgifter afholdt i forbindelse med renovering/modernisering ikke kan kræves betalt af selskabet, blev selskabet ikke pålagt at udbetale yderligere erstatning. Nævnet kritiserede heller ikke, at selskabet havde afvist at betale for vådrumsmembran og yderligere isolering, da der ikke var krav herom ved en bygningsreparation som denne. Klageren fik derfor ikke medhold.