Afgørelse om afvisning af retshjælpsdækning efter skade på bil under prøvekørsel

Sagen drejer sig om en forsikringstagers krav på retshjælpsdækning under en familieforsikring hos Tryggingarfelagid Føroyar. Tvisten opstod, efter forsikringstageren under en prøvekørsel beskadigede en bilforhandlers bil.

Sagens omstændigheder

Den 16. marts 2011 prøvekørte klageren en Volvo 4-hjulstrækker fra en bilforhandler. Under prøvekørslen stoppede bilen i en å, hvorefter den måtte slæbes tilbage til bilforhandlerens værksted. Bilforhandleren sendte efterfølgende en regning på 19.532 kr. for udbedring af skaderne.

Tryggingarfelagid Føroyar, der havde forsikret bilen, opgjorde skaden til 104.292,89 kr. og krævede beløbet betalt af klageren, idet selskabet mente, at klageren havde udvist grov uansvarlighed.

Parternes synspunkter

• Klageren anførte, at der ikke var grundlag for at kræve beløbet betalt, da der blot var tale om en prøvetur, og at det ikke var usædvanligt at køre igennem åen. Klageren ønskede primært, at forsikringsselskabet frafaldt kravet på 104.292,89 kr. og at retshjælpsforsikringen dækkede advokatomkostningerne i en eventuel sag mod bilforhandleren. Subsidiært ønskede klageren, at retshjælpsforsikringen dækkede advokatomkostningerne i en retssag mod forsikringsselskabet.
• Selskabet afviste at yde retshjælpsdækning med henvisning til § 14D, stk. 3, i betingelserne for retshjælpsforsikringen, der undtager tvister, hvor den sikrede er part som fører af et motordrevet køretøj. Selskabet anførte desuden, at bilen var i klagerens varetægt på skadetidspunktet og dermed undtaget dækning over klagerens private ansvarsforsikring.

Nævnet fandt, at klageren måtte anses som fører/bruger af bilen, og selskabet havde derfor ret til at afvise retshjælpsdækning, jf. forsikringsbetingelsernes § 14D, nr. 3. Bilforhandlerens forsikring omfattede ikke retshjælpsdækning.

Det var nævnets opfattelse, at bilen var i klagerens varetægt på skadetidspunktet, hvorfor skaden ikke kunne dækkes af klagerens ansvarsforsikring.

Nævnet kunne ikke tage stilling til regreskravet, da det falder uden for nævnets kompetence, jf. § 2 i nævnets vedtægter.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.