Landsrettens dom i sag om økonomisk mellemværende i interessentskab efter konkurs

Denne sag omhandler et økonomisk mellemværende i et interessentskab, Virksomhed I/S, efter at den ene interessent, Appellant, tidligere Sagsøger, blev taget under konkurs. Sagen blev anket til Østre Landsret efter en dom fra Retten i Næstved.

Sagens Baggrund

Appellant, tidligere Sagsøger, var en interessent i Virksomhed I/S, som blev taget under konkursbehandling den 18. juli 2019. Efter konkursen opstod der uenighed om, hvordan interessentskabets mellemværende skulle opgøres, og hvorvidt interessentskabet måtte være ophørt på et tidligere tidspunkt end den 31. december 2022. Det var dog enighed om, at interessentskabet i hvert fald var opsagt til ophør med virkning fra den 31. december 2022 som følge af en e-mail fra kurator i konkursboet.

Påstande

• Appellant, tidligere Sagsøger under konkurs: Gentog sin påstand fra byretten om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, skulle betale 1.400.679 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.
• Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte: Påstod byrettens dom stadfæstet, hvilket indebar, at kravet ikke skulle imødekommes.

Supplerende Sagsfremstilling og Forklaringer

Parterne afgav supplerende parts- og vidneforklaringer for landsretten. Det fremgik, at driften af Virksomhed I/S var fortsat uændret, dog i en reduceret udgave, efter konkursen. Appelindstævnte forklarede, at han primært bidrog med arbejdskraft, mens Appellant styrede økonomien. Appellant forklarede, at Appelindstævnte fik sin løn udbetalt fra en virksomhed, som Appelindstævnte og et vidnes børn ejede. Der var uenighed om, hvorvidt interessentskabet havde en bankkonto, og om der var foretaget indskud af Appelindstævnte, som angivet i udkast til årsrapporter for 2021 og 2022.

En regnskabskonsulent, der havde udarbejdet årsrapporter for interessentskabet (2018, 2021 og 2022), forklarede, at årsrapporterne var udarbejdet af skattemæssige hensyn og ikke var lovpligtige. Han mente, at interessentskabet fortsat var i drift. Forskellen i interessenternes indskudskonti var opstået ved skattemæssige udligninger, og Appelindstævntes indskud i 2021 og 2022 stammede angiveligt fra salg af et sommerhus og en forsikringssum.

Landsretten skulle afgøre, hvilken årsrapport der skulle lægges til grund for opgørelsen af det økonomiske mellemværende, og om konkursboet var bundet af de senere udkast til årsrapporter, som ikke var underskrevet af konkursboet.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten fastslog, at Appellant, tidligere Sagsøger, blev taget under konkursbehandling den 18. juli 2019. Fra dette tidspunkt trådte konkursboet ind i hans rettigheder og forpligtelser vedrørende interessentskabet. Konkursboet havde derfor ret til at opsige interessentskabet med sædvanligt eller rimeligt varsel.

Det blev lagt til grund, at konkursboet ved en e-mail af 30. juni 2022 til Appelindstævntes advokat opsagde interessentskabet med virkning fra den 31. december 2022. Interessentskabet anses derfor for at være ophørt på denne dato. Landsretten fandt ingen holdepunkter for, at konkursboet havde opsagt interessentskabet på et tidligere tidspunkt.

Opgørelse af Mellemværende

Landsretten afgjorde, at opgørelsen af parternes indbyrdes økonomiske mellemværende skulle baseres på årsrapporten for 2018. Denne årsrapport var den seneste, der var gyldigt underskrevet af begge interessenter. Konkursboet havde ikke været involveret i udarbejdelsen af udkastene til årsrapporterne for 2021 og 2022 og var derfor ikke forpligtet af de økonomiske transaktioner, der angiveligt skulle danne grundlag for opgørelsen af interessenternes kapitalkonti i disse år.

Konkursboet fik medhold i sin påstand, idet der ikke forelå omstændigheder, herunder formuleringen af interessentskabskontrakten, der udelukkede en opgørelse i overensstemmelse med kapitalkontoens udvisende i årsrapporten for 2018.

Afgørelse

Byrettens dom blev ændret, og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, blev dømt til at betale Appellant, tidligere Sagsøger under konkurs, 1.400.679 kr. med tillæg af procesrente fra den 31. december 2022, indtil betaling sker.

Sagsomkostninger

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, blev pålagt at betale 220.920 kr. i sagsomkostninger for begge retter til Appellant, tidligere Sagsøger under konkurs, inden 14 dage. Beløbet dækker 150.000 kr. til advokatbistand (inkl. moms) og 70.920 kr. til retsafgift. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a. Ved fastsættelsen af beløbet til advokatbistand blev der taget hensyn til sagens omfang og forløb samt hovedforhandlingens varighed i landsretten.