Klage over skønsmæssig fastsættelse af kontanterstatning og afvisning af dækning af advokatomkostninger efter indbrud

Klageren, der har en landbrugsforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S, klager over selskabets skønsmæssige fastsættelse af erstatning for stjålne kontanter i forbindelse med et indbrud, samt over selskabets afvisning af at dække eventuelle advokatomkostninger.

Sagens omstændigheder

• Klageren havde indbrud i sit hjem i december 2009, hvor der bl.a. blev stjålet kontanter, smykker og rødvin.
• Selskabet anerkendte indbruddet som dækningsberettigende og udbetalte en vis erstatning, men klageren var utilfreds med opgørelsen, især vedrørende kontanter og smykker.
• Klageren fremlagde dokumentation i form af bl.a. bankkvitteringer fra sin mor og kontoudskrifter fra sin samlever.
• Selskabet fastholdt, at dokumentationen for kontanter ikke var tilstrækkelig og afviste at dække advokatomkostninger.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at han havde fremlagt bilag for en stor del af de stjålne kontanter og at han som landmand uden juridisk uddannelse ikke kunne hamle op med selskabets jurister.
• Selskabet henviste til, at klageren ikke havde dokumenteret at have haft de påståede kontantbeløb liggende i sit hjem, og at advokatbistand ikke var nødvendig i sagen.
• Selskabet anførte, at de havde imødeset yderligere dokumentation fra klageren, men at de fremlagte bilag ikke dokumenterede, at klageren havde de påståede kontanter liggende i sit hjem ved indbruddet.
• Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, men vurderede, at advokatbistand ikke var nødvendig.

Nævnet afgjorde, at klageren ikke fik medhold. Nævnets flertal fandt, at selskabet var berettiget til at erstatte smykkerne med det beløb, som selskabet kunne genanskaffe smykkerne til, idet selskabet efter forsikringsbetingelserne har ret til genlevering, og erstatningen for brugte genstande fastsættes til genanskaffelsesværdien. Nævnets mindretal fandt, at det ikke udtrykkeligt fremgår af forsikringsbetingelserne, at selskabet kan fratrække genleveringsrabatten i kontanterstatningen for smykkerne, og at selskabet derfor ikke er berettiget hertil uden klar hjemmel.

Nævnet bemærkede indledningsvist, at det påhviler forsikringstageren at sandsynliggøre størrelsen og rigtigheden af det fremsatte erstatningskrav, og at der kan stilles større krav til dokumentation af tilstedeværelsen af større kontantbeløb. Nævnet fandt, at et kontantbeløb på ca. 100.000 kr. er et stort og usædvanligt beløb at have liggende i kontanter i et privat hjem, og at selskabet derfor var berettiget til at afvise at udbetale yderligere erstatning, før det nærmere dokumenteres, hvad der i øvrigt er indbetalt, hævet og forbrugt.

Det er nævnets opfattelse, at selskabets sagsbehandling ikke har været af en sådan karakter, at advokatbistand har været nødvendig, og at selskabet derfor var berettiget til at afvise at refundere klageren de eventuelle advokatomkostninger.