Landsretten stadfæster dom for vold og forsøg på vold efter episode med støjklager

Denne sag omhandler en ankesag ved Vestre Landsret, hvor Anklagemyndigheden har anket en dom fra Retten i Horsens afsagt den 28. februar 2012. Sagen drejer sig om vold og forsøg på vold i forbindelse med en nabostrid.

Baggrund for Sagen

Episoden fandt sted midt om eftermiddagen og udsprang af en uenighed om støj. Tiltalte, der havde en kæreste, som skulle sove, bad Forurettede 1 (F1) om at stoppe med larmen. F1 svarede, at tiltalte kunne komme over, hvis han havde problemer.

Forklaringer fra Parterne og Vidner

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte forklarede, at han gik over til F1 og fik et chok, da han så F1 med en jernstang. Han turde ikke gå derfra af frygt for at blive slået. Han forsøgte at række ud efter jernstangen og ramte i den forbindelse Forurettede 2 (F2), som stod tæt ved F1 og forsøgte at trække F1 væk. Tiltalte mener, han ramte F2's øje med en åben venstre hånd og tror ikke, at F2's tand røg ud herved. Efterfølgende tog F1 fat i ham, nikkede ham en skalle og slog ham. Tiltalte slog først igen til sidst for at stoppe det hele. Han kørte senere på skadestuen og var væk, da politiet ankom.

Forurettede 1's (F1) Forklaring

F1 bekræftede, at han sagde, at tiltalte kunne komme over, men afviste, at det var for at provokere. Han forklarede, at han ikke havde noget i hånden, da tiltalte kom, heller ikke et jernrør. Han mindes ikke at have haft fat i jernrøret, før tiltalte kom. Tiltalte slog ud efter ham med knyttet hånd, men ramte F2, som stod ved siden af. Efter slaget samlede F1 jernrøret op for at få tiltalte væk fra grunden. F1 fik derefter et slag af tiltalte og mener ikke selv at have slået tiltalte. Han ringede til politiet kort efter episoden.

Forurettede 2's (F2) Forklaring

F2 forklarede, at hun hørte tiltalte råbe over hækken om at stoppe larmen. Da hun så tiltalte løbe over mod dem, løb hun ned og så F1 samle et jernrør op. F1 havde jernrøret i hånden, men F2 bad ham lægge det fra sig. F1 smed jernrøret fra sig. Tiltalte havde en truende adfærd og spurgte F1, om han havde et problem. Tiltalte ramte F2 med højre hånd, som hun tror var knyttet, og hun faldt på grund af slaget. Det var ved dette slag, at hun slog sine tænder og fik skrammer ved øjet. Hun så ikke, om F1 blev ramt af tiltalte, eller om F1 slog tiltalte.

Vidne 1's Forklaring

Vidne 1, som var tiltaltes kæreste, forklarede, at tiltalte var stakåndet og blå om læberne, da han kom tilbage fra naboen. Han sagde, at han var blevet slået med en jernstang. Vidnet havde håbet at kunne hvile sig, men larmen fra naboen forhindrede det.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom af 28. februar 2012. Afgørelsen bygger på en grundig bevisførelse, herunder vidneforklaringer og de konstaterede skader.

Skyldkendelse

Det blev lagt til grund, at tiltalte med forsæt til at udøve vold mod Forurettede 1 (F1) slog ud efter ham med knyttet hånd. Slaget ramte dog ikke F1, da han undveg, men ramte i stedet Forurettede 2 (F2) i ansigtet. F2 stod tæt ved F1 og var inddraget i episoden.

Selvom der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at bevise, at tiltalte havde til hensigt at ramme F2, fandt retten, at tiltalte under de givne omstændigheder havde indset og accepteret den nærliggende mulighed for, at F2 ville blive ramt af slaget. Dette blev understøttet af, at F1 og F2 stod tæt sammen, at tiltalte i ophidset tilstand trængte ind på deres ejendom, og at angrebet på F2 var voldsomt, hvilket resulterede i, at hun blev slået omkuld med blå mærker, hævelser i venstre tindingsregion, ved nedre venstre øjenlåg samt tandskade.

Tiltaltes forklaring om, at han forsøgte at gribe ud efter et jernrør, som F1 angiveligt skulle have haft i hånden, og at han kun ved et uheld ramte F2, blev tilsidesat som utroværdig efter bevisførelsen.

Strafudmåling og Erstatning

Fællesstraffen blev anset for passende fastsat i henhold til Straffeloven § 67, stk. 1 og Straffeloven § 61, stk. 1. Landsretten lagde vægt på sagens karakter og tiltaltes tidligere straf for vold ved dom af 30. september 2011.

De juridiske dommere tiltrådte byrettens afgørelse om erstatning til F2. F1's krav om erstatning blev ikke taget under påkendelse, da det vedrørte forhold, der ikke var omfattet af tiltalen.

Domskonklusion

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Erstatningen skal betales inden 14 dage.