Ansvarsfordeling ved U-vending og efterfølgende færdselsuheld

Klageren, der har en bilforsikring i Topdanmark Forsikring A/S, klager over selskabets ansvarsfordeling vedrørende et færdselsuheld den 4. januar 2009. Selskabet har anerkendt fuld skyld for klageren, da hun foretog en U-vending umiddelbart inden uheldet.

Sagens omstændigheder

Klageren holdt parkeret i en parkeringsbås langs en vej, hvorefter hun kørte ud for at foretage en U-vending. En anden bil, der kom kørende bagfra, forsøgte at undvige klageren og påkørte derved en parkeret bil. Der skete kun skade på de to modparters biler.

Af politiets anmeldelsesrapport fremgår det, at uheldet skete på en vej med to vognbaner adskilt af en midterrabat, og at der var gode oversigtsforhold. Klageren forklarede, at hun ville lave en U-vending og havde vurderet, at der var tid nok, inden den bagfrakommende bil nåede hende. Modparten forklarede, at klagerens bil pludselig trak ud i hans vognbane, og at han bremsede kraftigt og forsøgte at undvige, men ramte en parkeret bil.

Politiet opgav efterfølgende påtale mod klageren for overtrædelse af Færdselsloven § 118, stk. 1, jf. § 18, stk. 1. Klageren ønsker sine penge refunderet, som hun har betalt for modpartens skade, idet hun ikke blev kendt skyldig.

Selskabet fastholder sin afgørelse og anfører, at klageren ved en eventuel civil retssag ville blive pålagt den fulde skyld for uheldet, idet der ikke er vidner eller andre tekniske undersøgelser, der kan fastslå modpartens hastighed. Selskabet henviser til Ankenævnets praksis ved sammenstød mellem køretøjer, hvor den ene part foretager U-vending eller er pålagt vigepligt.

Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere selskabets anerkendelse af fuld skyld for klageren, da dette var i overensstemmelse med retspraksis i den konkrete færselssituation. At politiet havde opgivet påtale for overtrædelse af færdselsloven, kunne ikke føre til et andet resultat. Klagen blev derfor ikke taget til følge.