Højesteretssag om henvisning til landsretten i skattesag vedrørende selskabsretlig ugyldighed

Denne sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en skatteforhøjelse skal ændres som følge af, at de dispositioner, der begrundede forhøjelsen, efterfølgende tilsidesættes som selskabsretligt ugyldige, og hvor der sker tilbagebetaling heraf.

Sagens Baggrund

Skattestyrelsen forhøjede Indkæredes personlige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 med henholdsvis 382.022 kr. og 1.760.751 kr. Forhøjelserne skete på baggrund af en kontrol af udbetalinger fra Virksomhed ApS til Indkærede og tilknyttede personer. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen den 14. oktober 2021.

Tidligere Retsforløb

• Sagsanlæg ved Byretten: Indkærede anlagde sag ved Retten i Holstebro den 13. januar 2022 med påstand om nedsættelse af skatteansættelserne.
• Konkurs og Tilbagebetaling: Virksomhed ApS blev erklæret konkurs den 14. februar 2018. I en separat sag blev Indkærede ved dom af 14. februar 2022 dømt til at tilbagebetale de omhandlede beløb til konkursboet, hvilket skete den 15. september 2022.
• Byrettens Kendelse om Inddragelse: Retten i Holstebro afsagde den 20. oktober 2023 kendelse om, at Indkærede måtte inddrage anbringendet om, at skatteansættelserne skulle nedsættes som følge af ugyldighed og tilbagebetaling af beløbene.
• Byrettens Henvisning til Landsretten: Skatteministeriet anmodede om, at sagen blev henvist til landsretten i 1. instans i henhold til Retsplejeloven § 226, stk. 1. Retten i Holstebro henviste sagen den 16. januar 2024 med den begrundelse, at sagen rejste principielle spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen.
• Landsrettens Afvisning: Vestre Landsret afviste ved kendelse af 6. februar 2024 at behandle sagen som 1. instans og hjemviste den til byretten. Landsretten fandt, at betingelserne for henvisning i henhold til Retsplejeloven § 226, stk. 1 ikke var opfyldt, og henviste til Retsplejeloven § 226, stk. 5 om landsrettens pligt til at påse betingelserne.

Anbringender for Højesteret

• Skatteministeriets Anbringender: Skatteministeriet kærede landsrettens kendelse til Højesteret den 20. februar 2024. De anførte, at sagen er principiel og af generel betydning, da den vedrører, om en berettiget beskatning kan ophæves på grund af efterfølgende selskabsretlig ugyldighed og tilbagebetaling. De fremhævede, at det er et grundlæggende skatteretligt princip, at efterfølgende ændringer af en disposition ikke tillægges skattemæssig virkning, jf. forudsætningsvis Skatteforvaltningsloven § 29.
• Indkæredes Anbringender: Indkærede havde ingen indvendinger imod, at sagen blev henvist til landsretten som 1. instans, hvis Skatteministeriets anbringender om forskel på ugyldighed accepteredes. Indkærede bestred dog, at der er forskel på ugyldighed afhængig af, om den beror på selskabsretlige eller øvrige civilretlige/offentligretlige bestemmelser.

Højesteret ændrede Vestre Landsrets kendelse og hjemviste sagen til behandling ved landsretten i 1. instans. Højesteret fandt, at sagen angår et principielt spørgsmål af vidererækkende betydning, som ikke er afklaret i retspraksis. Sagen har en generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, hvilket opfylder betingelserne for henvisning til landsretten som 1. instans i henhold til Retsplejeloven § 226, stk. 1. Ingen af parterne skulle betale kæreomkostninger for Højesteret, og kæreafgiften blev tilbagebetalt.