Klage over anerkendt erstatningsansvar efter færdselsuheld ved udkørsel fra parkeringsbås

Klageren havde en bilforsikring i Forsikrings-Aktieselskabet Alka og klagede over, at selskabet havde anerkendt hans hustrus erstatningsansvar i forbindelse med et færdselsuheld, hvor den forsikrede bil var involveret. Selskabet begrundede afgørelsen med, at klagerens hustru havde overtrådt sin ubetingede vigepligt under en bakke manøvre fra en parkeringsbås.

Sagens omstændigheder

• Klagerens hustru anmeldte uheldet telefonisk den 8. september 2009, hvor hun forklarede, at hun bakkede ud og så modparten komme rundt om hjørnet ca. 6 meter væk. Hun bremsede, men modparten ramte trækkrogen.
• Klageren klagede efterfølgende over selskabets afgørelse og anførte, at hans kone var påkørt af en ældre mand, efter hun havde forladt parkeringsbåsen og bevægede sig fremad. Han mente, at den ældre mand havde påtaget sig ansvaret på grund af helbredsmæssige problemer.
• Selskabet fastholdt sin afgørelse og henviste til, at klagerens første forklaring om hændelsesforløbet måtte lægges til grund. Selskabet modtog en regresmeddelelse fra modpartens selskab, der påstod fuld skyld til klageren i henhold til vigepligtsreglerne ved udkørsel fra parkering.
• Klageren ændrede efterfølgende sin forklaring og anførte, at hans kone kørte frem efter at have bakket ud og stoppede, da hun hørte et horn, hvorefter modparten kørte op i bagenden af bilen.
• Selskabet afviste at ændre sin afgørelse og henviste til den oprindelige forklaring og modpartens forklaring, samt en taksatorrapport, der understøttede, at skaden var sket som følge af klagerens bakkemanøvre.
• Selskabet henviste til Færdselslovens § 103, stk. 2 om fordeling af ansvar ved tingskade forvoldt ved sammenstød mellem to motorkøretøjer.

Nævnet fandt, at forsikringsselskabet var berettiget til at lægge klagerens oprindelige beskrivelse af hændelsesforløbet til grund. Da klagerens hustru ved sin bakkemanøvre havde overtrådt sin ubetingede vigepligt, var der ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse, som var i overensstemmelse med retspraksis. Klagen blev derfor ikke taget til følge.