Sag om ejerskifteforsikring: Uenighed om erstatningsomfang for skade på bindingsværk

Denne sag omhandler en klage fra forsikringstagere over størrelsen af den erstatning, som GF-Forsikring A/S tilbød i forbindelse med en skade på bindingsværket i deres ejendom. Ejendommen er opført i 1820, og der er tegnet en ejerskifteforsikring med ikrafttrædelse den 15. december 2007.

Sagens omstændigheder

• Tilstandsrapporten fra 2007 nævnte bindingsværket med en K2-markering, hvilket indikerer mindre nedbrydninger, især i de nedre dele ved soklen, og forventede løbende vedligeholdelse.
• I maj 2009 opdagede klagerne, at bindingsværket i ejendommens østgavl var lavet af fyrretræ i stedet for egetræ og var nedbrudt af råd. Dette blev anmeldt til selskabet den 12. juni 2009.
• Selskabets taksator besigtigede ejendommen og konkluderede, at skaden var nævnt i tilstandsrapporten, og at ejerskifteforsikringen ikke dækker forhold nævnt i tilstandsrapporten eller skader som følge af bygningsdeles sædvanlige levetid.
• Selskabet afviste oprindeligt dækning, men tilbød senere at dække 20 % af udgifterne til udskiftning af stolper på gavlens underste del, idet de anså noten i tilstandsrapporten for misvisende.
• Klagerne indhentede en erklæring fra en tømrermester, som vurderede, at gavlen var i så dårlig stand, at den burde have været mærket med UN (bør undersøges nærmere) i stedet for K2, og at der var risiko for stabiliteten af huset.

Parternes argumenter

• Klagernes advokat argumenterede for, at skaden ikke skyldtes almindelig slid og ælde, men derimod tidligere ejers misligholdelse ved at reparere gavlen med cement og murbrokker i stedet for at stoppe råddannelsen. Desuden var der anvendt fyrretræ i stedet for egetræ, hvilket fremskyndede nedbrydningen.
• Selskabet fastholdt, at erstatningen skulle opgøres efter forsikringsbetingelserne, hvor der tages hensyn til værdiforringelse på grund af slid og ælde. Selskabet anførte, at det er normal praksis at nedskrive erstatningen ved udskiftning af en bygningsdel som gavlen, især når huset er fra 1820.

Nævnet fandt, at selskabet var berettiget til at foretage afskrivning som sket, da ejendommen var af ældre dato og i betragtning af dens tilstand. Klagen blev derfor ikke taget til følge.