Afvisning af dækning for olieforurening efter udskiftning af olietank

Sagens omstændigheder

Klageren havde en olieforureningsforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S. Klageren udskiftede ultimo november 2008 selv olietanken på sin ejendom og tilsluttede den nye tank til den eksisterende rørforbindelse. Den 12. december 2008 kontaktede en genbo kommunen på grund af olielugt. Kommunen konstaterede den 16. december 2008 en ny olietank på klagerens ejendom med en utæt olieledning, hvorfra der dryppede olie ned på jorden. Klageren havde bundet en plastikpose om utætheden. Forholdet blev anmeldt til selskabet den 18. december 2008. COWI besigtigede ejendommen og konstaterede spild på ca. 100 liter olie.

Parternes argumenter

• Topdanmark Forsikring A/S afviste dækning, da forureningen stammede fra et tankanlæg, der ikke opfyldte oliebekendtgørelsens forskrifter, og klageren burde have vidst dette. Selskabet henviste til, at klageren selv havde foretaget udskiftningen og burde have været opmærksom på de gældende regler. Selskabet anførte, at rørsystemet ikke var typegodkendt, da det bestod af kobberrør uden plastbelægning, mekaniske samlinger og samlinger uden vandtæt krympeflex.
• Klageren anførte, at selskabets afgørelse byggede på et forkert grundlag. Klageren mente, at det var muligt at udskifte tanken særskilt uden at udskifte rørsystemet. Klageren spurgte, hvor det fremgik af bekendtgørelsen, at udskiftning af tank er lig med udskiftning af installation. Klageren mente, at forsikringen burde dække, da der var tale om mange forskellige udefrakommende påvirkninger, og at der var store afvigelser i rapporteringen fra kommunen og Topdanmark.

Nævnet udtaler, at udskiftningen af tanken udgør en etablering i henhold til bekendtgørelse nr. 724 af 1/7 2008. Selvom rørføringen var lagt før bekendtgørelsens ikrafttræden, bevirkede udskiftningen af tanken, at olieinstallationen som helhed skulle bringes i overensstemmelse med bekendtgørelsens skærpede regler for etablering af anlæg og tanke.

Efter sin gennemgang af sagen finder nævnet, at rørføringen ikke var i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser om typegodkendelse for nedgravede rørsystemer. På denne baggrund, og idet klageren i forbindelse med udskiftningen af tanken ikke undersøgte de retsvirkninger, som udskiftningen af tanken ville have for kravene til den øvrige del af installationen, ligesom han ikke efter at have konstateret utæthed sørgede for at lukke tanken, finder nævnet, at forureningen stammer fra en installation, som klageren burde vide ikke opfyldte oliebekendtgørelsens forskrifter.

Nævnet kan herefter ikke kritisere selskabets afgørelse, hvorfor klagen ikke tages til følge.