Dom om overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelser; spørgsmål om betinget frakendelse af førerret

Sagen omhandler en ankesag ved Vestre Landsret vedrørende overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelser, hvor tiltalte var dømt i første instans ved Retten i Viborg. Anklagemyndigheden havde påstået skærpelse af bødestraffen, mens tiltalte havde påstået frifindelse, herunder for betinget frakendelse af førerretten, og i øvrigt formildelse.

Sagens Baggrund

Retten i Viborg afsagde dom i første instans den 4. juni 2008. Sagen omhandlede to forhold vedrørende overtrædelse af køre- og hviletidsregler for chauffører.

Anklagemyndighedens og Tiltaltes Påstande

• Tiltalte: Påstod frifindelse, herunder for påstanden om betinget frakendelse af førerretten, og i øvrigt formildelse.
• Anklagemyndigheden: Påstod skærpelse af bødestraffen og berigtigede tiltalen for forhold 1 med yderligere henvisninger til Justitsministeriets bekendtgørelser og EU-forordninger.

Tiltaltes Forklaringer

• Forhold 1: Tiltalte forklarede, at der var to skiver i kontrolapparatet, og at han ved chaufførskift enten kunne bytte skiver eller dreje på knapperne, hvilket han gjorde. Han efterlyste den anden skive, som ville dokumentere forløbet. Chaufførskiftet skete hurtigt inden for 4,5 timers kørsel på grund af køkørsel.
• Forhold 2: Tiltalte forklarede, at medchaufføren var forsinket. Han samlede gæsterne op og kørte tilbage for at møde medchaufføren. Medchaufføren indsatte først diagramark efter, at køretøjet var læsset og pakket. Tiltalte kendte ikke til en regel om, at begge chauffører skulle være til stede fra start eller inden for en time. Han havde ikke modtaget meget undervisning i køre- og hviletidsreglerne, og en "en time-regel" var ikke nævnt.

Vidneforklaringer

• Politiassistent (Vidne 1): Forklarede, at reglerne kræver flytning af diagramark ved chaufførskift, ikke blot justering af knapper. Aftegningen for forhold 1 tydede ikke på, at der var justeret på knapperne.
• Medchauffør (Vidne 2): Forklarede om turen fra Norge i februar 2007, hvor tiltalte var førstemand. Han huskede ikke detaljer om turen, men at han sad fast undervejs. Han plejede at skifte skive ved chaufførskift, men havde tidligere oplevet, at man blot justerede på knapperne. Han var ikke længere i besiddelse af den relevante skive.

Retspraksis og Forordninger

Forsvareren gjorde gældende, at Rådets forordning nr. 3820/85 artikel 8, stk. 2, om kørsel med to førere ikke kræver, at chauffør nummer to er til stede i de første 4,5 timer af kørslen. Anklagemyndigheden fastholdt, at reglerne om kørsel med to førere som udgangspunkt ikke finder anvendelse, hvis kun én fører har befundet sig i køretøjet i en del af køretiden.

Der blev henvist til en udtalelse fra Færdselsstyrelsen (18. juni 2001) og et brev fra Rigspolitiet (22. februar 2006), som beskrev en praksis, hvor en times fravigelse fra reglerne, hvor kun én chauffør er til stede ved start og afslutning af turen, blev anset for en bagatelagtig forseelse, der ikke gav anledning til tiltalerejsning.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 4, litra o, som trådte i kraft den 11. april 2007, definerer "flermandsbetjening" som en situation, hvor der er mindst to førere om bord, og hvor tilstedeværelsen af en eller flere andre førere er valgfri den første time, men obligatorisk resten af tiden.

Landsrettens Begrundelse

Forhold 1: Overtrædelse af køre- og hviletidsregler

Landsretten fandt, at tiltaltes forklaring om at have justeret kontrolapparatets knapper ved chaufførskift inden for 4,5 timers kørsel ikke blev understøttet af diagramarkets udvisende. På dette grundlag blev byrettens afgørelse om skyld i forhold 1 stadfæstet.

Forhold 2: Overtrædelse af regler om daglig hviletid ved kørsel med én fører

Tiltalte påbegyndte kørslen den 9. februar 2007 kl. 13.00. Selvom medchaufføren først indsatte diagramark ved overtagelse af rattet, lagde landsretten til grund, at medchaufføren var til stede ca. kl. 14.25. Dette betød, at tiltalte var den eneste chauffør i køretøjet i knap 1,5 time.

Med henvisning til EF-Domstolens dom af 16. januar 2003 i sag C-439/01, Cipka og Kvasnicka, fastslog landsretten, at Rådets forordning nr. 3820/85 artikel 8, stk. 2, skal anvendes som en lex specialis i forhold til samme bestemmelses stk. 1. Anvendelsesområdet for artikel 8, stk. 2, skal ikke fortolkes udvidende. Landsretten afviste derfor forsvarerens synspunkt om, at tilstedeværelse af to chauffører først kræves efter de første 4,5 timer af en kørsel omfattet af artikel 8, stk. 2.

Landsretten fandt, at kørslen i forhold 2, uanset den efterfølgende overholdelse af reglerne for kørsel med to førere, ikke kunne anses for omfattet af reglerne om kørsel med to førere. Tiltalte blev derfor fundet skyldig i overtrædelse af reglerne om daglig hviletid, bedømt efter reglerne for kørsel med én fører.

Straffastsættelse

Straffen blev fastsat i medfør af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 11, nr. 2 og 3, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 561/2006 artikel 7, stk. 1 (forhold 1), henholdsvis artikel 8, stk. 1 (forhold 2), jf. Færdselsloven § 118, stk. 8, jf. Færdselsloven § 86 a. Der blev ikke udmålt en strengere straf, end hvad der ville have været tilfældet efter de regler, der gjaldt på gerningstidspunkterne, jf. Straffeloven § 3, stk. 1.

Bøden for forhold 1 blev fastsat til 1.500 kr. i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand.

For forhold 2, hvor langt størstedelen af kørslen var gennemført i overensstemmelse med reglerne for kørsel med to førere, og overtrædelsen ikke havde indebåret færdselsmæssige risici, blev bøden fastsat til 1.000 kr. af ordensmæssig karakter. Den samlede bødestraf for forhold 1 og 2 blev dermed 2.500 kr.

Frakendelse af Førerret

Da overtrædelsen af reglerne om daglig hviletid i forhold 2 blev anset for at være af ordensmæssig karakter, skulle den ikke opgøres som en procentvis overtrædelse. Førerretten blev derfor ikke frakendt tiltalte betinget i medfør af Færdselsloven § 125, stk. 1, nr. 6.

Landsrettens Afgørelse

Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at bestemmelsen om betinget frakendelse af førerretten udgik. Statskassen skulle betale sagens omkostninger for landsretten.