Tvist om fradrag for slid og ælde på rækværk under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende erstatningsopgørelsen for en skade på et rækværk om en terrasse. Forsikringstageren havde tegnet en udvidet ejerskifteforsikring for et enfamilieshus fra 1996, som han overtog den 1. september 2007.

I april 2008 anmeldte klageren en skade, hvor rækværket var gået i opløsning på grund af råd. Selskabet anerkendte dækning, men nedsatte erstatningen med 50 % med henvisning til slid og ælde, hvilket klageren var uenig i.

Parternes Argumenter

Klagerens påstande: Klageren mente, at skaden skyldtes, at den tidligere ejer havde anvendt en diffusionstæt maling, som forhindrede træet i at ånde. Da tilstandsrapporten var uden anmærkninger, og han kun havde ejet huset i otte måneder, kunne han ikke gøres ansvarlig for manglende vedligehold. Han argumenterede for, at rækværkets restlevetid burde være ca. 90 %, og erstatningen skulle beregnes ud fra dette.

Selskabets påstande: Selskabet fastholdt, at et fradrag på 50 % for slid og ælde var berettiget. De henviste til, at ejendommen lå i et udsat miljø tæt på en sø, hvilket medfører hårdere slid. Selskabet baserede sin vurdering på besigtigelser af byggeteknikere og F&P's levetidstabeller. De mente, at deres afskrivning var i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne og forsikringsaftaleloven.

Afskrivningsdiskussion

Diskussionen centrerede sig om, hvilken kategori i F&P's levetidstabeller rækværket tilhørte:

Klageren mente, at restlevetiden skulle findes under kategori 1 eller 2 (~90 %), mens selskabet placerede den i kategori 3 (20 %) men tilbød 50 % dækning som et kulancetilbud.

Ankenævnet fandt, at et rækværk som det omhandlede, efter nævnets opfattelse, ikke kan antages at have en levetid, der væsentligt overstiger 20 år. Dette må anses for gældende, selvom rækværket vedligeholdes korrekt.

På det foreliggende grundlag kunne nævnet derfor ikke kritisere selskabets erstatningsopgørelse. Selskabet havde nedsat erstatningen med 50 % for slid og ælde i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 7, som tillader nedsat erstatning, hvis en bygningsdel er forringet med mere end 30 % i forhold til nyværdien. Selskabet anførte, at denne afskrivning var i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 37 og § 39.

Nævnet konkluderede, at selskabets afgørelse var i overensstemmelse med de gældende forsikringsbetingelser, og de øvrige anbringender fra klageren kunne ikke føre til et andet resultat. Klagen blev derfor ikke taget til følge.