Mand dømt for vold med døden til følge, men anbringes i psykiatrisk afdeling grundet demens

Sagens Baggrund

• Tiltalte, født 1949, var tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 245, stk. 1, jf. Straffeloven § 246, for legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder med døden til følge.
• Hændelsen fandt sted den 9. december 2023 kl. 07.00 på Plejehjem 1, hvor Tiltalte overfaldt den 99-årige Forurettede.
• Overfaldet involverede rysten, kast med Forurettede og anden vold, hvilket resulterede i brud på næse, skulder og hofte, der nødvendiggjorde hospitalsbehandling. Forurettede afgik ved døden den 10. december 2023.
• Anklagemyndigheden påstod dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling, jf. Straffeloven § 16, stk. 1, jf. Straffeloven § 68, uden fastsættelse af længstetid, jf. Straffeloven § 68a, stk. 2.
• Tiltalte nægtede sig skyldig.
• Vidne 1 og Erstatningspart nedlagde påstand om erstatning på 63.782,50 kr. med rente, i medfør af Erstatningsansvarsloven § 16, stk. 2. Tiltalte bestred erstatningspligten og størrelsen af tortgodtgørelse, men ikke begravelsesudgifter.

Sagens Forløb og Vidneforklaringer

• Tiltalte var ikke til stede under hovedforhandlingen efter forsvarerens begæring.
• Anklageskriftet blev modtaget den 4. juli 2024.
• Sagen blev behandlet med medvirken af nævninger.

Vidneforklaringer fra Plejehjemspersonale

• Vidne 2 (afløser): Ansat på Plejehjem 1, kendte Tiltalte som normalt rar, men bestemt. Fandt Forurettede liggende på gulvet i fællesstuen den 9. december 2023. Forurettede sagde, at Tiltalte havde kastet med hende.
• Vidne 3 (SOSU-elev): Fandt Forurettede liggende på gulvet med Tiltalte i nærheden. Forurettede fortalte, at Tiltalte var kommet ind i lejligheden og havde skubbet/kastet med hende.
• Vidne 4 (SOSU-assistent): Tilknyttet hus 4, hvor Tiltalte boede. Bekræftede Tiltaltes demens og forvirring. Døralarmer registrerede Tiltaltes bevægelser.
• Vidne 5 (vikar): Fik fortalt af Vidne 2 og 3, at Tiltalte havde kastet Forurettede ud af lejligheden. Forurettede sagde, at hun ikke kunne tale Tiltalte til ro denne gang, og at han havde kastet med hende.
• Vidne 6 (ansat siden 2018): Bekræftede Tiltaltes demens og behov for hjælp. Tiltalte var stille og rolig den 9. december 2023.
• Vidne 7 (plejehjemsleder): Fik meddelelse om hændelsen kl. 09.00. Forurettede havde smerter og blå mærker. Forurettede fortalte, at Tiltalte havde kastet hende ud af lejligheden.

Medicinske Oplysninger

• Læge Vidne 8 (privatpraktiserende læge for Forurettede): Forurettede var usædvanlig frisk for sin alder. Mente ikke, at Forurettede ville være død uden episoden.
• Læge Vidne 9 (ortopædkirurgisk afdeling): Forurettede havde brækket hofte og skulder, der var gået af led. Operationen var standard, men patientens alder og skrøbelighed gjorde den udfordrende. Risiko for dødsfald efter hoftebrud stiger med alderen.
• Vicestatsobducent Vidne 10 (retsmedicin): Konkluderede, at dødsårsagen var følger af knoglebrud af højre hofte og skulder med nødvendig hospitalsbehandling, kompliceret med begyndende lungebetændelse, i efterforløbet til vold.
• Obduktionserklæringen af 14. december 2023 og supplerende erklæring af 7. marts 2024 viste blodunderløbne mærker, brud på næseben, brud af lårbenet (hofte) og skulderled.

Tiltaltes Mentale Tilstand

• Tiltalte var mentalundersøgt. Retspsykiatrisk erklæring af 15. februar 2024 fra Overlæge 1 og udtalelse af 18. marts 2024 fra Overlæge 2 konkluderede, at Tiltalte lider af fremskreden Alzheimers demens.
• Han var ikke i stand til at erkende det påsigtede forhold og henregnes til den personkreds, der er omfattet af Straffeloven § 16, stk. 1.
• Retslægerådet udtalte den 12. juni 2024, at Tiltalte er svært dement og formentlig ikke under indflydelse af rusmidler på gerningstidspunktet.
• Det blev anbefalet, at Tiltalte anbringes i psykiatrisk afdeling for at forebygge fremtidig kriminalitet, da mindre indgribende foranstaltninger ikke var tilstrækkelige.

Skyldsspørgsmålet

• Retten fandt det bevist, at Tiltalte den 9. december 2023 forud for kl. 07.00 overfaldt den 99-årige Forurettede ved at kaste eller skubbe hende hårdt, hvorved hun faldt om inde i lejligheden.
• Det blev også bevist, at Tiltalte efterfølgende trak eller på anden måde udøvede vold mod Forurettede, så hun endte ude i fællesrummet. Det blev dog ikke bevist, at Tiltalte havde rusket Forurettede.
• Forurettede pådrog sig brud på næsen, skulderen og hoften, der nødvendiggjorde hospitalsbehandling.
• Dødsårsagen blev fastslået som følger af knoglebrud af højre hofte og højre skulder med nødvendig hospitalsbehandling, kompliceret med begyndende lungebetændelse, i efterforløbet til vold. Volden medførte operationskrævende skader, og Forurettede afgik ved døden som følge heraf.
• Retten fandt, at volden var omfattet af Straffeloven § 245, stk. 1.
• På baggrund af voldens karakter og voldsomhed, samt Forurettedes alder og fysiske konstitution, fandt retten, at det var påregneligt, at den udøvede vold kunne medføre døden. Forholdet henføres derfor under Straffeloven § 246, jf. Straffeloven § 245, stk. 1.
• Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 246, jf. Straffeloven § 245, stk. 1.
• Ved afgørelsen af skyldsspørgsmålet ses der bort fra Tiltaltes tilstand, jf. Retsplejeloven § 891, stk. 2.

Sanktionsspørgsmålet

• Tiltalte straffes ikke, da han på gerningstidspunktet var omfattet af Straffeloven § 16, stk. 1 (svært fremskreden demenstilstand).
• Tiltalte skal anbringes i psykiatrisk afdeling, da mindre indgribende foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige til at forebygge nye lovovertrædelser.
• Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen, jf. Straffeloven § 68a, stk. 2.

Erstatning og Godtgørelse

• Tiltalte skal betale erstatning på 63.782,50 kr. med procesrente fra den 16. oktober 2024 til Vidne 1 og Erstatningspart.
• Tiltalte skal yde godtgørelse på 40.000 kr. til hver af Vidne 1 og Erstatningspart i medfør af Erstatningsansvarsloven § 26 a. Godtgørelsens størrelse er fastsat under hensyn til dødsfaldets karakter og omstændigheder.

Sagsomkostninger

• Flertallet af dommerne fandt, at Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
• Det blev ikke bevist, at omkostningerne skyldtes andres fejl eller forsømmelser, jf. Retsplejeloven § 1008, stk. 4.
• Retten fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at Tiltalte skal betale sagens omkostninger, da der ikke forelå omstændigheder, der indebar, at omkostningsansvaret stod i åbenbart misforhold til Tiltaltes skyld eller vilkår.