Dom for hastighedsovertrædelse, frifindelse for hæleri grundet forældelse

Anklagemyndighedens påstande

Anklagemyndigheden argumenterede for, at Tiltalte havde handlet i strid med Straffeloven § 284, jf. § 283, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 3 ved at sikre udbyttet fra en berigelsesforbrydelse. Det blev påstået, at Tiltalte personligt havde modtaget ca. 5 mio. kr. i udbytte. Der blev nedlagt påstand om fængselsstraf, rettighedsfortabelse efter Straffeloven § 79, stk. 1 samt konfiskation af udbyttet.

Hastighedsovertrædelsen

I et separat forhold var Tiltalte tiltalt for overtrædelse af Færdselsloven § 42, stk. 1, idet han i maj 2000 førte en personbil på Østerbrogade i København med mindst 83 km/t, selvom hastighedsbegrænsningen var 50 km/t. Tiltalte erkendte hastigheden, men hævdede at være blevet presset af to motorcykler.

Københavns Byret afsagde dom den 20. september 2001 med følgende begrundelser:

Frifindelse for hæleri pga. forældelse

Retten fandt det bevist, at Tiltalte havde fungeret som formidler og mellemmand i handlerne, og at han havde modtaget en del af udbyttet. Dog fandt retten det ikke bevist uden for enhver rimelig tvivl, at Tiltalte havde modtaget så store beløb, at forholdene kunne henføres under den dagældende Straffeloven § 286, stk. 3 om hæleri af særlig grov beskaffenhed.

Da forholdet ikke kunne karakteriseres som værende af særlig grov beskaffenhed, var strafferammen lavere, hvilket medførte en kortere forældelsesfrist. Retten vurderede derfor, at strafansvaret for de 10 forhold fra 1991 var forældet i medfør af Straffeloven § 93, stk. 1, nr. 2. Som følge heraf blev Tiltalte frifundet for forhold 1-10.

Dom for hastighedsovertrædelse

Vedrørende hastighedsovertrædelsen forkastede retten Tiltaltes forklaring om at være blevet presset. Han blev fundet skyldig i overtrædelse af Færdselsloven § 118, jf. Færdselsloven § 42, stk. 1.

Domskonklusion:

• Tiltalte straffes med en bøde på 1.900 kr.
• Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 6 dage.
• Statskassen skal betale sagens omkostninger, herunder salærer til forsvarerne, da Tiltalte blev frifundet for de mest byrdefulde tiltalepunkter.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at midlerne stammede fra et privat salg af tre Cobra-malerier omkring 1990 for 120.000 GBP (ca. 1.322.454 kr.), som blev indsat på en debitkonto i en udenlandsk bank. Han gjorde gældende, at salg af privat indbo ikke er skatterelevant i henhold til Statsskatteloven § 5. Han forklarede, at der ikke blev udstedt kontoudtog, og at der ikke blev betalt renter af indlånet. Manglende dokumentation for køb og salg af malerierne skyldtes transaktionernes alder.

Klageren rejste også processuelle indvendinger vedrørende SKATs overholdelse af frister for ansættelsesændringer:

• 6-månedersfristen: Han mente, at SKAT havde haft tilstrækkelige oplysninger til at ændre skatteansættelserne for 2002-2004 senest den 11. oktober 2007, men agterskrivelsen blev først udsendt den 19. august 2008, hvilket overskred fristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.
• 3-månedersfristen for endelig kendelse: Klageren hævdede, at den endelige kendelse, udstedt den 21. november 2008, var ugyldig, da den blev udsendt mere end tre måneder efter agterskrivelsen, hvilket ifølge fast praksis (analogt til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1) skulle medføre ugyldighed.

SKATs synspunkter

SKAT fastholdt, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort sin forklaring om midlernes oprindelse. De anså de hævede beløb for skattepligtige indtægter i henhold til Statsskatteloven § 4, og ansættelserne var foretaget skønsmæssigt i medfør af Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og Skattekontrolloven § 6, stk. 6. SKAT argumenterede, at de først ved klagerens afhøring den 22. februar 2008 fik de nødvendige oplysninger til at fastslå ejerskabet af kontiene og foretage en korrekt ansættelse. Vedrørende 3-månedersfristen henviste SKAT til, at der ikke er en lovfæstet frist i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, og at sagsbehandlingstiden var forlænget af klagerens indsigelser.

Baggrund fra straffesag

Sagen inkluderede også oplysninger fra en straffesag mod klageren, hvor han ved Østre Landsrets dom af 28. april 2016 blev fundet skyldig i skattesvig af særlig grov karakter i henhold til Straffeloven § 289 og Skattekontrolloven § 13, stk. 1. Dette skyldtes udeholdte indtægter fra en trust oprettet på Jersey. Landsretten fastslog, at trustens kapital ikke var definitivt og effektivt udskilt fra klagerens formue, og at trustens indtægter derfor skulle beskattes hos ham i Danmark. Dommen anførte, at klageren havde betalt 823.648 kr. i skat af udbytter, hvilket blev fratrukket konfiskationsbeløbet.