Afslag på invalidepension grundet manglende dokumentation for tilstrækkelig erhvervsevnetab

Klageren, der har en arbejdsmarkedspension i StK:Pension, klager over, at selskabet har afvist at yde dækning ved erhvervsevnetab. Selskabet begrunder afslaget med, at klagerens erhvervsevne ikke er nedsat i dækningsberettigende grad.

Sagens omstændigheder

Klageren, født i 1950, har en overenskomstbestemt arbejdsmarkedspension, som han blev optaget i pr. 1/4 2000. Pensionsordningen giver ret til præmiefritagelse, invalidepension og børnepension, hvis erhvervsevnen varigt nedsættes med mindst 2/3 som følge af sygdom eller ulykke. Erhvervsevnen skal være nedsat med 2/3 før det fyldte 60. år for at opnå ret til invalidesum.

Klageren blev delvist sygemeldt den 3/11 2007 fra sit fuldtidsarbejde som stationsbetjent, hvor han havde været ansat i over 10 år. Han arbejdede 20 timer om ugen med opfyldning af rengøringsartikler, papir og sæbe til toiletter samt anden omdeling af materiale.

Det fremgår, at klageren har type 2 diabetes med senkomplikationer i form af smerter og føleforstyrrelser i benene. En helbredsattest fra 2/4 2008 beskriver klagerens alment svækkede tilstand pga. senkomplikationerne til hans diabetes, forhøjet blodtryk, funktionsdyspnø og diabetiske nyreskader.

Af den kommunale journal fremgår det, at klageren har haft en del fravær over de sidste par år. Han er delvist sygemeldt og arbejder 20 timer om ugen i et særligt job, hvor han skal opfylde lageret med rengøringsartikler, papir og sæbe til toiletter og lidt omdeling af materiale. Kommunen vurderer, at der er store barrierer for, at klageren kan varetage et hvilket som helst job på ordinære vilkår.

Klageren blev ansat i fleksjob pr. 1/5 2008 i sin hidtidige stilling som stationsbetjent med en ugentlig arbejdstid på 20 timer. Hans reelle arbejdsindsats svarer til ca. 12 timer om ugen pga. langsomt arbejdstempo og behov for pauser.

Parternes argumenter

Klagerens faglige repræsentant anfører, at der ikke er taget hensyn til klagerens specielle behov for faste rammer og langsomt arbejdstempo. Klageren oplever problemer med hævede ben ikke kun ved stående og gående arbejde, men også ved siddende arbejde.

Selskabet anfører, at erhvervsevnen skal være varigt nedsat med mindst 2/3 i alle erhverv på grund af sygdom eller ulykke. Selskabet mener ikke, at der er påvist sygdom af en sværhedsgrad, der kan begrunde, at klageren opfylder betingelsen. Tendensen til hævede ben kan ikke i sig selv medføre et dækningsberettiget erhvervsevnetab, og de øvrige lidelser bidrager ikke væsentligt til erhvervsevnetabet.

Efter anmodning fra nævnet har en overlæge, speciallæge i psykiatri foretaget en undersøgelse af klageren. Overlægen konkluderer, at klageren har begrænsede sociale og faglige færdigheder samt en særegen personlighed. Hans erhvervsevne skønnes at være noget påvirket af hans begrænsede intellektuelle ressourcer.

Nævnet har gennemgået sagens oplysninger, herunder de lægelige oplysninger om klagerens helbredstilstand. Nævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at hans erhvervsevne er nedsat med 2/3 eller mere. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde dækning.

Herefter bestemmes: Klageren får ikke medhold.