PFA Pension - Afslag på invalidepension trods førtidspension
Dato
28. marts 2011
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Firmapension
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
PFA Pension
Dokument
Sagen drejer sig om en forsikret, der er omfattet af en firmapensionsordning i PFA Pension, og som klager over, at selskabet har afvist at udbetale invalidepension. Selskabet begrunder afvisningen med, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at klagerens erhvervsevne er nedsat i dækningsberettigende grad.
Pensionsordningen giver ret til hel forsikringsydelse, hvis forsikredes erhvervsevne på grund af sygdom eller ulykkestilfælde nedsættes til en tredjedel eller derunder af den fulde erhvervsevne. Hvis erhvervsevnen nedsættes til mellem en tredjedel og halvdelen, er forsikrede berettiget til halv forsikringsydelse.
Klageren, der er født i 1951, har arbejdet på kontor i mere end 30 år og er uddannet social- og sundhedshjælper i 2002. Hun blev sygemeldt efter cirka 4 år og efterfølgende afskediget. Hun blev arbejdsprøvet via kommunen i 2007 og 2008 og fik tilkendt førtidspension med virkning fra 1/2 2009.
I december 2008 ansøgte klageren om ydelser ved erhvervsudygtighed. Det fremgår af ansøgningen, at hun lider af en diskusprolaps, Sjøgrens syndrom og slidgigt i venstre tommelfinger. Hun har smerter i lysken, lænden og ryggen, og hun har gener i form af tørre øjne, hvide følelsesløse fingre, mundtørhed og muskelsmerter. Hun kan sidde foran en computer, men ikke for længe, og hun kan ikke stå stille på samme sted eller stå foroverbøjet.
Selskabet modtog løbende lægelige og kommunale oplysninger. En ultralydsskanning viste Bakercyste i begge knæhaser. En undersøgelse viste en ret stor diskusprolaps i L4 samt en mindre i L5. En funktionsbeskrivelse fra 2007 angiver, at klageren kan varetage omstillingsarbejde, reception, sekretariatsfunktion, regnskab og journalisering i 20 timer ugentligt med skånehensyn. En helbredsattest fra 2008 beskriver klagerens gener fra bevægeapparatet, men angiver også, at det er vanskeligt at få hold på hendes gener. En reumatologisk speciallægeerklæring fra 2008 konkluderer, at der er tale om Sjøgrens syndrom og en betydelig nedsættelse af klagerens funktionsniveau. Kommunens lægekonsulent vurderede i 2008, at arbejdsevnen er væsentlig og varig nedsat, men ikke ophævet.
En neuropsykologisk undersøgelse fra 2008 beskriver kognitive problemer og konkluderer, at de beskrevne vanskeligheder har betydelig indflydelse på klagerens arbejdsevne. En neurologisk speciallægeerklæring fra 2008 rejser ikke mistanke om sygdom i centralnervesystemet eller perifere nervesystem. En journalnotat fra en øjenklinik fra 2008 beskriver udtalte tørre øjne. En speciallæge i reumatologi noterede i 2008, at klageren er stærkt generet af sine øjne og har et meget væsentligt nedsat funktionsniveau.
Kommunen begrundede tilkendelsen af førtidspension med, at klagerens øjensygdom betyder, at hun ikke kan udføre skærmarbejde, og at hendes diskusprolaps udelukker selv lettere fysisk arbejde. Klagerens egen læge oplyste i 2009, at hun har konstante udstrålende smerter. En journalepikrise fra en øjenklinik fra 2009 beskriver daglige gener trods lindrende behandling af kronisk øjensygdom.
Klageren har anført, at hun har flere lægers tilsagn på, at hun ikke kan arbejde og har et meget nedsat funktionsniveau, og at hun mener, at hun i hvert fald er berettiget til halv invalidepension.
Selskabet har fastholdt sin afgørelse og anført, at klageren har haft rygsmerter i mere end 25 år, og at der ved MR-scanning er påvist diskusprolapser, men at der ikke er beskrevet radikulære smerter. Selskabet har også anført, at klageren har nogen gener fra venstre tommelfinger, men at der i øvrigt ikke er tegn på gigt i hænderne. Selskabet har endvidere anført, at klageren trods sine mange gener kun tager Panodil, og at hun har Mb. Sjøgren, men at det samlede erhvervsevnetab dog ikke antages at overstige halvdelen. Selskabet har vurderet, at klageren vil kunne beskæftiges inden for kontorfaget, og at det kommunale forløb har været utilstrækkeligt i forhold til afdækning af klagerens restarbejdsevne.
Nævnet fandt efter en gennemgang af sagens oplysninger, herunder de lægelige og kommunale oplysninger, at det ikke var bevist, at klagerens generelle erhvervsevne er nedsat i dækningsberettigende grad. Derfor kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse. Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.
Lignende afgørelser