Command Palette

Search for a command to run...

Topdanmark Forsikring A/S: Afvisning af dækning for ulykkestilfælde grundet manglende årsagssammenhæng

Dato

28. juni 2010

Principiel sag

Nej

Forsikringstype

Ulykke

Afgørelse

Selskab medhold

Firma navn

Topdanmark

Dokument

Klageren, der har en ulykkesforsikring i Topdanmark Forsikring A/S, klager over, at selskabet har afvist at yde forsikringsdækning for et anmeldt ulykkestilfælde. Selskabet henviser til Arbejdsskadestyrelsens vurdering, hvorefter klagerens varige mén efter ulykken er under 5 %, og til at der ikke er årsagssammenhæng mellem ulykke og knægener.

Sagens omstændigheder

Det fremgår, at klageren den 29/11 2001 som cyklist blev påkørt af en bil og landede på sit højre knæ. Hun pådrog sig derudover slag på bl.a. venstre skulder.

Arbejdsskadestyrelsen vurderede den 1/5 2009, at méngraden var under 5 procent, jf. Erstatningsansvarsloven § 4, og at stationærtidspunktet var 3 måneder efter ulykken, jf. Erstatningsansvarsloven § 2 og Erstatningsansvarsloven § 3. Styrelsen begrundede dette med, at generne fra knæet tidligt syntes at svinde, og at der manglede brosymptomer.

Klageren anførte i en skrivelse af 20/5 2009, at hendes egen læge havde fokuseret på andre problemer end knæet, og at knæproblemerne burde være relateret til ulykken. Hun mente, at et ødelagt knæ ville give spændinger i andre dele af kroppen.

Arbejdsskadestyrelsen fastholdt i en fornyet vurdering af 24/6 2009, at der ikke var sandsynliggjort årsagssammenhæng mellem generne fra højre knæ og ulykken. De bemærkede, at der var fundet slidgigt i knæet forud for indsættelse af en knæprotese, og at disse gener ikke var skadesrelaterede.

Klageren har i klageskema af 5/10 2009 til nævnet krævet, at selskabet indhenter supplerende lægeerklæringer og udbetaler ménerstatning for ulykken den 29/11 2001. Selskabet har fastholdt, at der ikke er årsagssammenhæng mellem ulykken og knægenerne.

Nævnet fandt, at det ikke var godtgjort, at der var årsagssammenhæng mellem ulykken den 29/11 2001 og de senere konstaterede knægener. Da nævnet måtte lægge til grund, at det varige mén efter ulykken herefter ikke udgjorde mindst 5 %, kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse.

Herefter, og idet nævnet ikke fandt grundlag for at pålægge selskabet at afholde udgifter til yderligere lægeundersøgelser, blev klagen ikke taget til følge.

Lignende afgørelser