Tvist om dækning fra afbestillingsforsikring: Uenighed om købstidspunkt i forhold til kendskab til terminal sygdom

En forsikringstager klager over, at Gouda Rejseforsikring har afvist at dække hans afbestilte rejse til Kina. Afbestillingen skete som følge af hans fars død kort før afrejsen.

Sagens kerne er en uenighed om, hvornår afbestillingsforsikringen blev købt, og om klageren på købstidspunktet var bekendt med sin fars alvorlige og terminale tilstand.

Parternes påstande

Klageren hævder, via sin advokat og med støtte fra rejsebureauet, at både rejsen og afbestillingsforsikringen blev bestilt samlet den 17. februar 2009. På dette tidspunkt var han ikke bekendt med, at faderens tilstand var terminal. Faderens tilstand forværredes først den 26. februar 2009, samme dag som han afgik ved døden.

Forsikringsselskabet afviser dækning med henvisning til, at forsikringen først blev købt den 25. februar 2009. Selskabet baserer dette på fakturaer, policen og en PNR-rapport (bookingrapport). Ifølge lægelige oplysninger var faderens tilstand allerede alvorlig fra den 19. februar og han var ukontaktbar fra den 23. februar. Selskabet mener derfor, at forsikringen blev købt, efter at familien var bekendt med den terminale tilstand, hvilket er en undtagelse i forsikringsbetingelserne (pkt. 8a). Desuden anfører selskabet, at forsikringen ikke blev købt samtidig med rejsen, som betingelserne foreskriver (pkt. 4).

Uoverensstemmelse i dokumentation

Der er markant forskel på de datoer, parterne fremlægger:

Ankenævnet afviser at behandle sagen.

Nævnet finder, at der er en afgørende tvist om de faktiske omstændigheder, som ikke kan afgøres uden en egentlig bevisførelse. Kernen i uenigheden er, hvornår klageren reelt købte afbestillingsforsikringen, og om dette skete, efter han blev bekendt med sin fars terminale tilstand.

Der foreligger modstridende oplysninger fra henholdsvis rejsebureauet, som anfører en købsdato den 17. februar 2009, og forsikringsselskabet, som på baggrund af fakturaer og en PNR-rapport fastslår købsdatoen til den 25. februar 2009.

En afklaring af denne uoverensstemmelse vil kræve en bevisførelse, herunder potentielt vidneforklaringer, hvilket ligger uden for Ankenævnets rammer. Sagen bør i stedet anlægges ved domstolene.

I medfør af § 4, stk. 1, i nævnets vedtægter afstår nævnet derfor fra at viderebehandle sagen.