PFA Pensions afvisning af invalidepension efter piskesmæld

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager mod PFA Pension, der har afvist at anerkende et anmeldt erhvervsevnetab som følge af en piskesmældslæsion. Klageren, født i 1954, har en baggrund som kontorassistent og har været involveret i et trafikuheld i 2000, hvor hun pådrog sig piskesmæld.

Sagens omstændigheder

• Klageren oplevede smerter i nakken og hovedpine efter uheldet, men opsøgte ikke læge umiddelbart. Hun havde tidligere modtaget kiropraktisk behandling for ryg- og nakkeproblemer.
• Efter afskedigelse fra sit arbejde i 2001, havde klageren et kortvarigt vikariat og efterfølgende en virksomhedspraktik.
• En speciallæge i reumatologi fandt ingen kontraindikationer for beskæftigelse af ikke-fysisk belastende karakter.
• Kommunen stoppede sygedagpenge i 2002, men Beskæftigelsesankenævnet tilkendte senere klageren førtidspension fra 2007.
• Klageren søgte om udbetaling ved tab af erhvervsevne i 2003, hvilket PFA Pension afviste.
• En speciallæge i psykiatri fandt ingen tegn på psykisk helbredssvækkelse.
• Arbejdsskadestyrelsen fastsatte méngraden til 12 % og erhvervsevnetabet til 15 %.
• En neuropsykologisk undersøgelse viste ingen tegn på intellektuel reduktion, men påpegede muligheden for hurtig udtrætning på grund af synsvanskeligheder og smerter.
• En speciallæge i neurokirurgi fandt ømhed langs rygraden og smertebetinget bevægeindskrænkning, men normale neurologiske forhold.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at hun opfyldte betingelserne for udbetaling af invalidepension på baggrund af Beskæftigelsesankenævnets afgørelse og Arbejdsskadestyrelsens vurdering af erhvervsevnetabet.
• PFA Pension fastholdt, at der ikke var lægelig indikation for et erhvervsevnetab på mindst halvdelen af den fulde erhvervsevne, og at deres vurdering er uafhængig af den kommunale vurdering. De henviste til, at de objektive forandringer var beskedne og af muskulær karakter, samt at der generelt var tilfredsstillende forhold vedrørende hukommelse og koncentration.

Ankenævnet for Forsikring tager ikke klagen til følge. Nævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at hun ikke længere er i stand til at tjene mere end halvdelen af, hvad der er almindeligt for fuldt arbejdsdygtige personer med tilsvarende uddannelse og alder. Nævnet giver selskabet medhold i, at det ikke er lægeligt dokumenteret, at det generelle erhvervsevnetab er nedsat med mindst halvdelen af den fulde erhvervsevne, idet der henses til de relativt beskedne objektive fund i forhold til de subjektive klager.