Udlejning af ejendomme med privat vandforsyning anset for kommerciel aktivitet med krav om vandkontrol

Sagen omhandlede en prøvelse af tre afgørelser fra Vesthimmerlands Kommune, som pålagde en sagsøger at etablere et kontrolprogram for private vandforsyningsanlæg på tre af hans ejendomme. Sagsøgeren, en landmand, ejede tre ejendomme med private vandboringer, som blev anvendt til henholdsvis udlejning til en familie, bolig for medarbejdere og en nu tom bolig, der tidligere havde været lejet ud til medarbejdere.

Kommunens afgørelser

Kommunen traf i november 2022 afgørelse om, at der skulle fastlægges et kontrolprogram for vandkvaliteten for perioden 2023-2027 for alle tre ejendomme. Begrundelsen var, at udlejning og brug af boligerne til medarbejdere udgjorde en "offentlig/kommerciel aktivitet". Dette udløste, ifølge kommunens fortolkning af Drikkevandsbekendtgørelsen, et krav om regelmæssig kontrol af drikkevandet.

Parternes påstande og argumenter

Sagsøgeren påstod, at kommunens afgørelser var ugyldige. Han argumenterede for, at:

• Udlejning af en enkelt ejendom eller bolig til medarbejdere ikke udgør en "kommerciel aktivitet" i drikkevandsreglernes forstand.
• Kommunen havde foretaget en standardiseret sagsbehandling uden en konkret og individuel vurdering af forholdene på de enkelte ejendomme.
• Afgørelserne var i strid med proportionalitetsprincippet, da udgiften til kontrolprogrammet (ca. 18.000 kr. pr. ejendom over 3 år) var en uforholdsmæssig stor byrde.

Vesthimmerlands Kommune påstod afvisning af sagen for den ene ejendom (Adresse 3) på grund af overskridelse af søgsmålsfristen, og frifindelse for de to andre. Kommunen fastholdt, at:

• Udlejning er en kommerciel aktivitet, hvilket er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning og fast administrativ praksis.
• Lovgivningen er bindende og giver ikke kommunen et skøn til at fravige kravene om kontrol.

Retten i Aalborg traf en todelt afgørelse i sagen.

Afvisning af sag vedrørende Adresse 3

Retten afviste sagsøgerens påstand vedrørende ejendommen Adresse 3. Begrundelsen var, at søgsmålet var anlagt for sent.

• Ifølge Vandforsyningsloven § 81, stk. 1 er der en søgsmålsfrist på 6 måneder for at indbringe afgørelser for domstolene.
• Kommunens afgørelse var meddelt den 17. november 2022, men stævning blev først indgivet den 23. maj 2023, hvilket var en overskridelse af fristen.
• Retten fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en undtagelse fra søgsmålsfristen.

Frifindelse af kommune vedrørende Adresse 1 og 2

For de to øvrige ejendomme blev Vesthimmerlands Kommune frifundet. Retten fandt, at kommunens afgørelser om at pålægge et kontrolprogram var gyldige.

Retsgrundlag og fortolkning

Retten lagde vægt på, at udlejning af ejendomme og levering af vand som led i et ansættelsesforhold skal betragtes som "anden kommerciel eller offentlig aktivitet" i henhold til Drikkevandsbekendtgørelsen § 1, stk. 1. Denne bekendtgørelse implementerer Rådets direktiv 98/83/EF.

Retten konkluderede, at:

• Begrebet "kommerciel aktivitet" skal forstås bredt og omfatter levering af vand til udlejningsejendomme, også selvom der kun er tale om en enkelt bolig.
• Levering af vand til en bolig, der stilles til rådighed for medarbejdere som led i et ansættelsesforhold, er også omfattet.
• Da ejendommene var udlejet, var de omfattet af kravene om vandkvalitetskontrol.

Kommunens beføjelser

Retten fastslog, at når en aktivitet falder ind under begrebet "kommerciel aktivitet", er der ikke overladt et skøn til kommunen. Kommunen kan derfor ikke undlade at fastsætte et kontrolprogram baseret på f.eks. økonomiske hensyn eller en vurdering af det konkrete behov. Kommunen var således berettiget til at fastsætte kontrolprogrammet i medfør af Drikkevandsbekendtgørelsen § 7, stk. 3.

At kommunen ikke havde vejledt om muligheden for senere at reducere kontrolprogrammet, ændrede ikke ved afgørelsernes gyldighed, da en sådan reduktion forudsætter mindst tre års indsamling af vandprøver.

Sagsomkostninger

Sagsøgeren blev pålagt at betale sagsomkostninger på 35.000 kr. til Vesthimmerlands Kommune.