Sag om afvist ulykkesforsikring pga. forældelse

Klageren anmeldte den 9. februar 2009 et ulykkestilfælde, der overgik hende den 7. august 2003, hvor hun som passager i en bil pådrog sig et whiplash-syndrom. En speciallægeerklæring fra 2004 vurderede tilstanden som stationær uden udsigt til bedring. Et andet selskab havde tidligere vurderet det varige mén til 8 % og meddelt dette til klageren den 25. januar 2005.

Selskabet afviste at yde dækning med henvisning til forældelse, da tilstanden ifølge speciallægeerklæringen var stationær allerede i 2004. Klageren anførte, at hun ikke var opmærksom på ulykkesforsikringen i selskabet på daværende tidspunkt, og at den sene anmeldelse derfor var undskyldelig.

Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte, at klagers krav var forældet efter den dagældende Forsikringsaftalelovens § 29, da klager senest den 25. januar 2005 var bekendt med sit krav. Selskabet henviste også til forsikringsbetingelsernes afsnit 12.1 om anmeldelse af skade hurtigst muligt.

Nævnet fandt, at klageren senest i 2005 havde grund til at tro, at ulykken havde resulteret i en skade, der kunne give anledning til et krav mod selskabet. Nævnet fandt herefter, at klagerens krav mod selskabet var forældet efter den 2-årige forældelsesfrist i forsikringsaftalelovens § 29 ved udgangen af 2007. At klageren ikke havde været opmærksom på sin ulykkesforsikring i selskabet, kunne ikke føre til et andet resultat.

Som følge heraf blev det bestemt, at klagen ikke kunne tages til følge.