Command Palette

Search for a command to run...

Tvistsag om selvrisiko, dækning af tagbrønd og følgeskader efter rørskade

Dato

15. februar 2010

Principiel sag

Nej

Forsikringstype

Bygning

Afgørelse

Selskab medhold

Firma navn

Tryg Forsikring

Dokument

Klageren havde en villaforsikring hos TrygVesta Forsikring A/S og klagede over selskabets erstatningsopgørelse i forbindelse med en skade, hvor han var blevet opkrævet 4 x selvrisiko á 2.500 kr. Klageren var utilfreds med, at han selv skulle afregne 10.000 kr. med entreprenøren, og at selskabet havde afvist at dække udskiftning af utætte ventiler samt renovering af gulvet for at forebygge svampeangreb.

Selskabet anerkendte efterfølgende, at der kun var tale om to forskellige skadeårsager og accepterede at betale for en undersøgelse foretaget af Danmarks Termografiske Selskab.

Klageren anmeldte den 25/8 2008, at parketgulvet havde rejst sig, og hans håndværker havde målt fugt under gulvet. Danmarks Termografiske Selskab foretog trykprøvning den 3/9 2008, hvor der blev konstateret lækager på 3 radiatorventiler samt en ventil ved kedlen. Der blev også foretaget tv-inspektion af kloaksystemet, hvor der blev fundet klasse 3 fejl.

Den 21/10 2008 blev der afholdt et møde på ejendommen mellem selskabets taksator, en tømrer og klageren. Her blev et tilbud på 39.644 kr. vedrørende renovering af kloaksystemet gennemgået, og det blev aftalt, at forsikringsselskabet skulle betale beløbet ekskl. moms og selvrisiko. Klageren besværede sig efterfølgende over at skulle betale 4 x selvrisiko.

Klageren oplyste den 12/11 2008, at han havde konstateret vand langs et nedløbsrør i et skab, hvilket han mente var årsagen til, at gulvet løftede sig. Den 9/12 2008 oplyste klageren, at han havde fået tagbrønden udbedret, men selskabet afviste at dække tagbrønden, da der ikke var konstateret en dækningsberettigende skade.

Klageren krævede, at han kun skulle betale én selvrisiko på 2.500 kr. og ønskede 7.500 kr. tilbage fra Tryg. Han mente, at Tryg burde renovere gulvet for at forebygge svampeangreb og erstatte de radiatorventiler, der var blevet ødelagt ved trykprøvningen. Han anførte, at det var en uacceptabel fortolkning, at det var brønden og ikke røret, der lækkede, da dette burde være omfattet af begrebet skjult rørskade.

Selskabet fastholdt delvist sin afgørelse og anførte, at der var tale om to forskellige skadesårsager (brud og forskudte samlinger på kloakrør), og at klageren derfor skulle betale to gange selvrisiko. Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne og Ivan Sørensens bog, Forsikringsret, vedrørende bedømmelsen af, om der er tale om en eller flere forsikringsbegivenheder. Selskabet afviste at betale for udskiftning af ventilerne, da trykprøvningen ikke var årsag til de utætte ventiler, og afviste at betale for gulvet i spisestuen, da skaden formentlig skyldtes vand fra tagbrønden og ikke en dækningsberettigende rørskade. Selskabet henviste til, at forsikringen ikke dækker forebyggende foranstaltninger, og at klageren skulle dokumentere en dækningsberettigende skade.

Klageren fastholdt, at der kun var tale om én forsikringsepisode og henviste til en skrivelse fra 2003, hvor der stod, at han ikke kunne få højere selvrisiko end 2.500 kr. ved skader på rør. Han anførte, at Tryg ikke fra begyndelsen undersøgte, om der var vand under gulvet i spisestuen.

Nævnet kunne ikke give klageren medhold. Nævnet bemærkede, at forsikringsselskabet efter klagens indbringelse havde godskrevet klageren 5.000 kr. svarende til to selvrisikoer, baseret på to forskellige skadeårsager: rørforskydninger og rørbrud. Nævnet fandt, at selvrisikobestemmelsen skulle forstås som gældende pr. skade, og der var derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets erstatningsopgørelse på dette punkt.

Vedrørende de defekte ventiler fandt nævnet, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at trykprøvningen var årsag til skaderne, og selskabet kunne derfor ikke pålægges at dække udskiftningen.

Da selskabet ikke havde haft mulighed for at besigtige tagbrønden før udskiftningen, og der ikke var konstateret en dækningsberettigende skade, kunne nævnet heller ikke kritisere selskabets afvisning af dækning for denne.

Endelig bemærkede nævnet, at da selskabet havde tilkendegivet at ville dække reparationen af entrégulvet, var der ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse.

Lignende afgørelser