Danica Pension: Klage over manglende fradragsret for kapitalpensionsindbetaling

Klageren, en livsforsikringstager i Danica Pension, klagede over et tab på 4.550 kr., som han mente var forårsaget af selskabets rådgivning vedrørende indbetalinger til en kapitalpension.

Sagens omstændigheder

Klageren havde i 2005 fået udbetalt en kapitalpension fra Danica Pension. I 2008 og 2009 indbetalte han igen til en kapitalpension hos Danica Pension, idet han var i god tro om, at beløbet var fradragsberettiget. Danica Pension bekræftede i et brev af 7. januar 2009, at beløbet var fradragsberettiget for 2008. Klageren gjorde gældende, at Danica Pension burde have været opmærksom på, at han ikke var berettiget til fradrag, da han tidligere havde fået udbetalt en kapitalpension.

SKAT afviste efterfølgende at give klageren fradrag for indskuddene, da han i 2005 havde fået udbetalt en kapitalpension. Danica Pension rettede herefter henvendelse til SKAT, som tilbagebetalte afgiftsbeløbet på 36.200 kr. til klageren.

Klageren krævede efterfølgende en godtgørelse på 4.550 kr. fra Danica Pension, svarende til det mistede pensionistnedslag i ejendomsværdiskatten for de to år.

Parternes argumenter

Klageren anførte, at Danica Pension havde givet ham fejlagtige oplysninger om fradragsretten, og at han derfor havde lidt et tab.

Danica Pension afviste at være erstatningsansvarlig, da klageren ifølge selskabet ikke havde lidt et tab, idet han efter SKATs tilbagebetaling af afgiftsbeløbet var stillet, som om indskuddene aldrig var foretaget. Selskabet henviste til Pensionsbeskatningsloven § 18, stk. 2, hvoraf det fremgår, at der efter afgiftsberigtigelse af en kapitalpension ikke kan opnås fradragsret for indbetalinger på en kapitalpension i de efterfølgende indkomstår.

Afgørelse

Ankenævnet fandt, at klageren ikke var berettiget til fradrag for kapitalpensionsindbetalingerne grundet gældende skatteregler. Selvom selskabet måtte have skabt en forventning om fradrag, kunne bristede forventninger ikke danne grundlag for et krav mod selskabet. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afvisning af erstatning, da klageren ikke havde lidt et erstatningsberettigende tab som følge af selskabets rådgivning.

Klagen blev ikke taget til følge.