Dækning af låseomkodning efter tyveri af nøgler og identifikation

En forsikringstager klager over sin indboforsikrings afvisning af at dække udgifter til oplukning af dør og omkodning af lås, efter hendes taske med nøgler og identifikation blev stjålet.

Sagens Forløb

Den 20. marts 2009 fik klageren stjålet sin taske under et cafébesøg. Tasken indeholdt blandt andet nøgler til opgang og lejlighed, Visa/Dankort og et sygesikringsbevis, hvoraf hendes navn og adresse fremgik. Hun anmeldte tyveriet til sit forsikringsselskab, Alm. Brand Forsikring A/S, den 24. marts 2009.

Selskabet dækkede tasken og dens indhold, men afviste at dække omkostningerne til låsesmeden.

Parternes Argumenter

Klageren påstod, at selskabet skulle dække alle omkostninger til låsesmeden. Hun argumenterede for, at kombinationen af stjålne nøgler og identifikation (sygesikringsbevis) skabte en åbenlys og umiddelbar fare for indbrud. Derfor var omkodningen af låsen en nødvendig handling for at begrænse risikoen for yderligere skade.

Alm. Brand Forsikring A/S fastholdt afvisningen af at dække omkodningen af låsen. Selskabet begrundede dette med, at der ikke var en umiddelbar fare for, at tyven ville bruge nøglerne til indbrud. Udgiften blev anset for en indirekte følge af tyveriet og en almindelig skadeforebyggende foranstaltning, som klageren selv måtte bære. Under sagens behandling anerkendte selskabet dog, at de ved en fejl havde overset et krav på 730 kr. for selve de stjålne nøgler, og tilbød at udbetale dette beløb med renter.

Ankenævnet fastslår, at udgiften til udskiftning af låse er en indirekte følge af et tyveri, som i udgangspunktet ikke er omfattet af tyveridækningen. Det påhviler generelt forsikringstageren selv at afholde sådanne udgifter som en almindelig skadeforebyggende foranstaltning.

Nævnet anerkender dog, at udgiften kan være dækket, hvis der foreligger en umiddelbar fare for et nyt tyveri ved misbrug af de stjålne nøgler. Dette er i overensstemmelse med principperne i Forsikringsaftaleloven § 53, jf. § 52. Vurderingen af, om der er en "umiddelbar fare", afhænger af de konkrete omstændigheder i sagen.

I det foreliggende tilfælde blev nøglerne stjålet fra en taske på en café. Nævnet vurderer, at tyveriets karakter ikke giver grundlag for at antage, at der var en umiddelbar fare for, at tyven ville begå indbrud på klagerens bopæl. Derfor anses klagerens bopæl for at være forsvarligt aflåst, selvom nøglerne var bortkommet.

Som følge heraf kan klagen ikke tages til følge.