Afvisning af dækning for fugtskade i kælder under ejerskifteforsikring

Klageren havde en ejerskifteforsikring i Alm. Brand Forsikring A/S og klagede over selskabets afvisning af at dække en fugtskade i kælderen.

Sagens omstændigheder

Ejendommen er fra 1968. Klageren overtog den 1/6 2002. I sommeren 2008 opdagede klageren fugt i en indervæg og en fugtig plet i gulvet i kælderen. Klageren mente, at hele huset var forsikret til beboelse, da det fremgik af BBR-meddelelsen.

Alm. Brand afviste dækning, da de mente, at fugtproblemerne ikke udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Selskabet anførte, at ejendommen var opført efter BR1966, og at konstruktionen ikke afveg fra gængs byggeskik. De henviste til, at kældre opført før 1972 ikke var fugtsikret som i dag, og at den naturlige opstigende grundfugt ikke kunne trænge op igennem gulvbelægningen (laminat), hvilket forårsagede fugt i væggene. Selskabet mente, at kælderen ikke var godkendt til beboelse, og at dræn ikke var dækket af ejerskifteforsikringen.

Klageren anførte, at fugten ikke var opstået efter pålægning af laminatgulv, da der tidligere havde været problemer med lugt og porøse fodpaneler. Klageren mente, at fugten kom nedefra pga. manglende drænlag, og at alle huse skulle være sikret mod fugt fra undergrunden. Klageren henviste til en geoteknisk rapport, der viste, at huset stod på muldlag og ikke et sandlag. Klageren frygtede skimmelsvamp og værditab. Kommunen havde givet dispensation til beboelse i kælderen. En ejendomsmægler vurderede værdiforringelsen til 250.000 kr.

Selskabet fastholdt, at fugt i kælderen ikke nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til en tilsvarende intakt ejendom af samme alder og i almindelig god vedligeholdelsesstand. De mente ikke, at en ejendomsmæglervurdering kunne tages som udtryk for et dækningsberettiget forhold, da ejendomspriser er konjunkturbestemte. Selskabet anførte, at selvom kælderen var godkendt til beboelse, kunne man ikke forvente, at den var fuldstændig tør.

Nævnet fandt, at fugtproblemerne i klagerens kælder skulle bedømmes i forhold til ejerskifteforsikringens grunddækning, hvilket indebar en sammenligning med tilsvarende intakte kældre af samme alder og i almindelig god vedligeholdelsesstand.

Da der først var godtgjort egentlige fugtskader efter klagerens pålægning af laminatgulv, fandt nævnet det ikke godtgjort, at der var dækningsberettigende fugtforhold i kælderen. Nævnet henviste til begrundelsen i Vestre Landsrets dom af 16/12 2009 i sag B-0834-09.

Afgørelse

Klagen blev ikke taget til følge.