Sag om ejerskifteforsikring: Afvisning af dækning for skade efter udbedring af tag

Klagerne, der har en ejerskifteforsikring hos Nykredit Forsikring A/S, klager over, at selskabet har afvist at betale for udbedring af en skade, der er opstået som følge af udbedringen af en tidligere anerkendt skade. Den oprindelige skade bestod i et utæt tag, hvor selskabet accepterede at betale for under- og overstrygning. Klagerne mener, at overstrygningen har ødelagt tagets udseende, da den er faldet delvist af og har gjort det glaserede tegltag mat. Selskabet afviser kravet med henvisning til, at der alene er tale om en kosmetisk skade, og at klagerne som bygherrer selv må holde sig til den valgte murer.

Sagens omstændigheder

• Ejendommen er opført i 1901, og klagerne erhvervede den i 2006.
• I 2007 konstaterede klagerne, at loftrummet var fyldt med sne og isoleringen var drivvåd.
• En rådgivende ingeniør konstaterede efterfølgende fugt i konstruktionerne og skader på understrygningen.
• Nykredit Forsikrings bygningskonsulent vurderede, at årsagen var manglende vedligeholdelse og tilbød at dække udbedring af tagets tæthed.
• Klagerne indhentede et tilbud på over- og understrygning af taget, som Nykredit Forsikring godkendte.
• Efter udførelsen af arbejdet klagede klagerne over, at tagets udseende var blevet forringet, og at glansen på teglstenene var forsvundet.
• Nykredit Forsikring afviste at dække yderligere udbedringer med henvisning til, at forsikringen ikke dækker kosmetiske skader.
• Klagerne fastholdt, at selskabet havde valgt en løsning, der havde forårsaget den kosmetiske skade.
• Teknologisk Institut har på selskabets foranledning udarbejdet en rapport, hvori de anførte, at overstrygning af glaserede tagsten generelt ikke kan anbefales.

Parternes argumenter

• Klagerne anfører, at den valgte udbedringsmetode har ødelagt tagets udseende og medført en værdiforringelse af ejendommen. De mener, at selskabet burde have forudset dette og valgt en anden løsning.
• Selskabet fastholder, at udbedringsmetoden var tilstrækkelig til at sikre tagets tæthed, og at de ikke er ansvarlige for de kosmetiske ændringer. De henviser til, at klagerne selv har valgt murermesteren, og at eventuelle mangler ved arbejdet må rettes mod denne.

Ankenævnet for Forsikring tager ikke klagen til følge, da de finder, at forsikringsselskabet har opfyldt sin forpligtelse ved at betale for den accepterede udbedringsmetode. Nævnet vurderer, at det ikke kan pålægges selskabet at betale for udskiftning af taget, blot fordi glaserede tegl har dårligere vedhæftning af mørtel end ikke-glaserede tegl. Nævnet bemærker desuden, at selvom murermesteren ikke har givet garanti på arbejdet, fritager dette ham ikke for ansvar for eventuelle mangler, såsom forkert mørtelvalg eller manglende brug af fæhår.